outsite vandretur outdoor friluftslivom outsite org frisk luft paa nettetoutsite plus medlemskaboutsite tv outdoor youtube kanal

Nye indlæg i forum

Se flere »

Hvem er online

Vi har 426 gæster og 12 medlemmer online

Vandrebloggen.dk

Glæden ved det enkelte, stilheden og det at være alene på tur. Om brugen af naturen som alternativ medicin

vandrebloggen

Besøg vandrebloggen.dk her...

Tilmeld nyhedsbrev

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Test af Deuter ATC lite 50+10

I mine bestræbelser for at få rygsækken, og indholdet væsentligt ned i vægt, eksperiementerede jeg med flere løsninger.

De væsentligste elementer hvor vægten kunne sænkes var klart på rygsækken, teltet og soveposen, sådan lige umiddelbart. Når disse ting var fundet i lettere, men alligeve robuste udgaver, kunne jeg altid rette resten til.

Jeg vægter fjeldvandring højere end noget andet, og med de mere end 40 års erfaring jeg har med fjeldvandring, og som guide i fjeldområderne nord for polarcirkelen i Sverige, Norge og i Grønland hvor jeg også har oplevet ekstremt dårligt vejr nogle gange, skal mit grej være til at stole på. Vel har man ikke så dårligt vejr ret ofte. Måske gå der 10 år mellem ekstremt dårligt vejr, men jeg vil ikke risikere at befinde mig midt i det med uhensigtsmæssigt grej, så hellere bære lidt ekstra, hvis man kan udtrykke sig sådan!

Jeg skulle have sænket min samlede rygsækvægt fra 18 kg, så langt ned var jeg kommet fra tidligere 25 kg, til noget mindre.

Jeg havde testet er nyt énmandstelt. Et udmærket telt fra Nordisk, du kan læse testen her!

Nu skulle min 80 liter Gregoryrygsæk udskiftes med et eller andet, der vejede mindre end 3 kg. Som nævnt ville jeg ikke gå på kompromis med holdbarhed, meDeuter-3n heller ikke med bærekomfort. Skulderremme og hoftebærebælte skulle være i orden, godt polstrede og sidde godt på netop min ryg.

Valget faldt denne gang på en Deuter ATC lite, anbefalet og udlånt af Spejdergear.

Deuter tænker nogle, og det gjorde jeg også! Deuter var i min bevidsthed ikke ligefrem et mærke jeg forbandt med letvægt, men snarere med tysk grundighed og kvalitet, ligmed skide tung!

Deuter er heller ikke et mærke der har vundet særlig stor indpas på det danske marked, men det behøver selvfølgelig ikke at betyde at mærket som sådan er dårligt.

Man skal prøve noget nyt og anderledes ind imellem så jeg fik rygsækken hjem. Jeg må sige, at førstehåndsindtrykket var lovende. Rygsækken er veludført og bæresystemet har nogle fine feature, som faldt fint i min smag. Polstringerne, der følger en prøve med rygsækken, er yderst veludført. Tyk polstring der ikke skrider og god ventilation. Jeg er 177 ch høj og vejer 72 kg, har normal længde ryg og skulderbredde, og rygsækken passer mig perfekt, hvilket naturligvis vægter i min bedømmelse.

Som altid gennemgår jeg produktet minutiøst for fabrikationsfejl, og svage led i konstruktionen.
Rygsækken er velforarbejdet og uden dårlige syninger. Forstærkningerne er på de rigtige steder, og lynlåsene er kraftige, hvilket jo vejer, og af mærket YYK.

Deuter-2Rygsækken er forberedt på drikkesystem, hvilket jeg dog ikke finder nødvendikt på fjeldet hvor der er masser af vand, men sækken har også en praktisk lomme til drikkeflaske der er let at komme til, og med elastiklukke der sikrer at flasken ikke tabes.

Praktiske små lommer på bærebæltet til fx. myggemidler, eller andet man gerne vil have let tilgængeligt, når rygsækken bæres.

Spænderne er i god kvalitet der holder til at blive bøjet, og formentlig også holder når det er frostvejr (dette er ikke testet). Remmene skridder ikke i spænderne og polstringerne holder formen og skrider ikke ud. Meshlaget på polstringerne giver god ventilation, men med de temperaturer vi havde på fjeldet i sommeren '14, gjorde naturligvis at man svedte. Det føltes dog ikke ubehageligt. Skulderremme og rygpolstringen bliver ikke klam.

Alt i alt en god rygsæk jeg godt kan anbefale som et alternativ imellem en traditionel tung rygsæk og den ultra lite, der er noget helt andet. Deuter ATC lite 50+10 er en 'rigtig' traditionel rygsæk som vi kender dem, blot i en lettere udgave og her skyldes noget af vægten naturligvis størrelsen.

Slutteligt vil jeg lige nævne, at jeg ALDRIG har noget spændt udenpå min rygsæk. Alt er indeni! Og det var det også på sommerens tur hvor rygsækken blev testet på en 10 dags telttur med al proviant pakket hjemmefra!

Fakta
ACT Lite 50 + 10
Vægt: 1580 g
Volume: 50 + 10 litre
Størrelse: 76 / 30 / 24 (H x B x D) cm
Material: Deuter-Microrip-Nylon, Deuter-Duratex-Lite, Deuter-Ripstop 210


Skrevet: 5 months 2 weeks ago af Hyst #17640
Hyst's Avatar
Jeg er nu gået med denne Deuter ATC lite 50+10 (i tidligere udgave) i ganske mange år.

Jeg kunne til tider godt tænke mig en lille sidelomme - samt at bæltelommen (jeg har kun én) sider lidt for langt bagud på bæltet.

Men jeg har i gennem årene været særdeles glad for denne rygsæk, lige som min anden halvdel for sin ATC lite 45+10 SL. :)
Skrevet: 5 months 1 week ago af UdeLeif #17657
UdeLeif's Avatar
Tak for inspirationen! Den skal prøves på min ryg.
Skrevet: 1 month 1 week ago af Overgaard #19721
Overgaard's Avatar
Jeg kan kun tale godt om Deuter. Jeg har haft min nu i godt 8 år og den står som ny, selv den dag i dag. Den har slæbt og været proppet til bristepunktet, og ikke én gang har den svigtet mig på noget punkt.
Min er en 65+15 så jeg har i hvert fald plads til det jeg måtte finde nødvendigt at slæbe med (hvilket alt for ofte ikke er småting).
Jeg kan også derfor afklare for dig at spænderne ikke bliver det mindste påvirket af frostgrader. Min har flere gange været med ude i minus 10 og der under.
Skrevet: 1 month 1 week ago af Ljunggren #19722
Ljunggren's Avatar
Jeg har også testet den med rigtig godt resultat på en 10 dages fjeldtur så jeg kan også varmt anbefale den. Jeg kan sagtens have alt til en 10-dages fjeldtur i rygsækken uden ekstra lommer!
Skrevet: 3 weeks 4 days ago af MS Greenland #19915
MS Greenland's Avatar
Rygsække under langtidsbrug er de mest informative test. Selv mærkevare kan gå i stykker, en kendt svensk producent af rammerygsække, måtte jeg sy i bunden i Lappland 1980'erne og en skulderrem på en Lowe i Grønland, så solide men lettere produkter er at foretrække. Synes bl.a. Osprey Exos virker for spinkle i designet, andre procenter med næsten samme vægt laver mere solide sager. Så spændende læsning at vægt er målet, men ikke for en hver pris.

Outsite.org - Frisk luft på nettet - ©2002-2014 - Betingelser - Kontakt os..

fjallraven Spejdergear stor OutRoedovre stor FNE Outdoor
ProOutdoor stor KebnekaiseAnnonce2 Bjergkaeden stor OutdoorSeason stor2
vandfilter net ImmelnPartner Baalteknik stor Primus
Orifo Calazo Klatregrej stor STM
ErikBJoergensen Friluftsland Casio Fjeld-og-fritid
GrowersCup logo Kongskilde Nordisk  Yeti
Lifestraw2 Tentipi KanoturNu  UrbanOutdoor
OutdoorpeopleBig