outsite vandretur outdoor friluftslivom outsite org frisk luft paa nettetoutsite plus medlemskaboutsite tv outdoor youtube kanal

Nye indlæg i forum

Se flere »

Hvem er online

Vi har 944 gæster og 5 medlemmer online

Skovoplevelser

En hyggelig Facobookside hvor du finder inspiration til at komme ud og nyde naturen.

skovoplevelserBesøg Skovoplevelser her...

Tilmeld nyhedsbrev

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Vandretur Canyonlands USA

Canyonlands, Island in the sky bil- og vandretur

Alle kender Grand Canyon, mange Zion og Bryce Canyon, men har I hørt om Canyonlands? Canyonlands ligger i Utah, nord for de andre canyons og selvom den ikke er så kendt som sine søstre er den bestemt en tur værd hvis man kommer forbi. Det er endvidere ikke helt usandsynligt at få en back country permit ved fremmøde og man skal ikke være supermand for at gå en tur ned i kløfterne.
Turen dertil
Canyonlands ligger i det sydøstlige Utah og man skal have en bil for at komme dertil. For at komme til "Island in the sky" er den nærmeste hovedvej 191 og den nærmeste by er Moab, hvor der er mange moteller, hoteller, butikker, restauranter mv. Moab ligger øst for afkørslen til Island in the sky - som er tydeligt afmærket.

Fra Salt Lake City er der ca. 5 timers kørsel af blandet interstate og alm. highway.

Den anden indgang "The Needles" kommer man til via highway 191/211 syd for Moab.

Jeg tog selv en overnatning i Moab på et OK motel. Der er også flere friluftbutikker og du kan proviantere i et stort supermarked. Byen er lidt af en turistfælde men på en OK måde. Dens størrelse og tæthenden af moteller osv antyder dog at der nok kan være tryk på i sæsonnen.

Parken er vist MEGET populær for MTB cykler og så kan man også få tilladelse til ATW'er og riverrafting/kajak på Green river - hvilket vist også er populært! Her skal der nok søges i god tid eller arrangeres gennem et bureau.

Der er en indgangspris på US$ 10 pr bil - som giver adgang i 10 dage (tror jeg det var). En back country permit koster US$ 15/nat - det samme gør en plads på campingpladsen i parken.
Ankomst til parken
Jeg kørte ud til parken og var der 8:30, og fandt så ud af at visitors centre først åbner kl 9. Det var dog OK at vente i det dejlig vejr i en lidt kølig tør ørkenmorgen. OK det er måske ikke riigtig ørken i "Island in the sky" men tæt på. Samtidig er man ret højt oppe, ca. 1800 moh.

Rangers i nationalparkerne er tilsyneladen altid i godt humør og vil meget gerne hjælpe dig med tips og ruter. Jeg havde selv forestillet mig nogle ret lange ture men blev opfordret til at tage en noget mere behersket tur på ialt ca 14 km som hedder "Syncline". Da udturen kun ca ca. 6 km tog jeg først rundt i bil til nogle af de mange udsigtspunkter og gik et par småturen på en 2-3 km. Så gik det op til udgansgpunktet for "Syncline" som er en rundtur.


Forholdene i Amerikanske nationalparker er altid meget imponerende, med overdækkede bænke, toiletter (ok das) mv. Vand kan man kun få ved besøgscentret.

Der var mange advarsler om at turen var hård, at man skulle være øvet og iøvrigt let kunne fare vild. Jeg mente nu nok at det sikkert skyldets amerikansk overforsigtighed - noget jeg nok revurderede lidt hen ad vejen.
Ned ad bakke
Så gik det ellers ned ad bakke og klokken var da blevet henad 13. Så vidt jeg kan se er der en 500-600 højdemetre. Jeg havde forstået rangeren sådan at jeg skulle gå med uret rundt, og nedturen gik uden de store problemer. Kun en enkelt gang måtte jeg hoppe lidt og var lige ved at tage rygsækken af - men det gik.


På vejen ned mødte jeg vel i alt en 12-15 mennesker i 3 grupper + en solo. Disse gik alle modsat mig. De var klart på endagstur - og det kan man også sagtens hvis man starte rimeligt tidligt. Parkens info siger før 11.

Den var således nok ca 16 da jeg fandt teltpladsen. Så jeg tog en lille afstikker op ad en sti som Upheaval canyon trail. Her så jeg bl.a. at der stadig lå is på visse skyggefulder steder. Tilbage v. ca 18 tiden. Satte telt op, men flyttede det da det stod lidt udsat og jeg fandt et OK sted, ikke helt jævnt men i læ for den typiske vindretning. Lavede min frysetørrede mad og kom i tanke om at jeg havde glemt pulverkaffe, og havde ikke taget nogen form for alkohol med... Lidt nedtur. Nå men læsning på min Kindle e-book og musik kunne jo også fordrive tiden. men jeg savnede altså kaffen.

Gik lidt tidligt i seng, men det kan nu godt være lidt kedeligt om aftenen når man går solo - og kindlen har ikke lys så da det blev mørkt sluttede læsningen. Jeg sov forbløffende godt. Eneste problem var at jeg blev ved med at glide ned ad bakke fordi telte jo stod lidt skrånende (men altså lige ned mod fodende).
Godmorgen -optur
Klar og kølig morgen meget fint! Lavede havregrød. Amerikansk "husholdningsprodukt" som ikke behøvedes kogning og kom med nødder rosiner, sukker og kanel. Ret god faktisk.

SÅ pakkede jeg det hele sammen og kom afsted i god tid ca. kl 8. Opturen var lidt længere. Den var også ret forskellig mht planter og liv. Der var en stor del af strækningen hvor der var frit vand i vandløbene (og mere is) og derfor meget mere planteliv af forskellig slags. Mange små forskellige økosystemer hvor planternes arter skiftede ret synligt. Virkelig spændende. Så en ugle og en del andre fugle samt spor efter hvad jeg tror var en ræv. Opturen var dog præget af flade distancer og meget stejle stykke. Faktisk måtte jeg have rygsækken af et par gange. Første gang fordi jeg ikke kunne komme forbi med sæk på, anden gang fordi jeg skulle skræve ud/hoppe lidt og ikke følte mig sikker nok. Begge gange kunne jeg dog løfte sække over og så følge efter. En del smalle stier og "let klatring" (husk jeg er 44 og har aldrig klatret og ved ikke hvornår "rigtige" klatrere vil kalde det klatring - men jeg synes at jeg klatrede ).


Mørke skyer begyndte at trække sammen fra vest - og da de havde snakket om risiko for regn satte jeg fuld damp på for at undgå at skulle klatre på våde sten. Så kl ca. 12 var jeg retur til bilen. Alt i alt et dejligt døgn på et særligt sted.

Jeg havde 3 l vand med - og det var lige nok (uden kaffe ) Så hvis det er varmere skal man have rigtig meget med!

Pakkeliste
Jeg skulle jo kun være væk en nat - så det var begrænset hvad jeg tog med. Vejrudsigten havde været ret sikker på at det ikke ville regne førend sent lørdag så det chancede jeg.

Rygsæk: Bergans Helium 55 l
Sovepose: Haglöf LIM 1200+sovepude (letvægt)
Underlag: Thermarest (en 3 cm model, kan ikke huske model en 8-10 år gammelt)
Telt: MSR carbon reflex 1
Mad: Havregrød til morgenmad, Nudler til frokost, frysetørret til aften.
Vand: 3 l
Køkken: Grydesæt m pocket rocket brænder
Div grej, viskestykke, håndklæde (man kan jo aldrig vide og Hitchhikers guide to the galaxy er ret bestemt på det område), tandbørste, tandpasta, ske, mug, lygte, Kindle ebook, ipod+høretelefoner, siddepude, 1. hjælps sæt + lidt småting tror jeg.

Gas og mad havde jeg købt i en stor sportsbutik i Salt Lake City. Tror man kunne få det i Moab.

Outsite.org - Frisk luft på nettet - ©2002-2015 - Betingelser - Kontakt os..

Hovedsponsor

logo spejdergear OutRoedovre stor FNE Outdoor pro outdoor rabatkode og outdoor udstyr
KebnekaiseAnnonce2 Bjergkaeden stor OutdoorpeopleBig Baalteknik stor

Sponsor

Klatregrej stor Friluftsland Fjeld-og-fritid outdoorgrej 
vandfilter net

Samarbejdspartner

fjallraven Nordisk STM ab camping outdoor udstyr
Primus  Yeti Tentipi Lifestraw2
Casio GrowersCup logo Orifo Calazo
ImmelnPartner ErikBJoergensen KanoturNu Cacoon