Log på  -  Bliv medlem nu!
Nærøy, NorgeVandring
Oprettet af MortenB den 09. juli 2010Set 196 gange
 Ruten er tilknyttet fotoalbummet: Nærøy, Norge
Ruten udgør 34 waypoints og 9 interessepunkter
Ruten blev vandret som en 2½-dags-vandring fra Gudvangen, i bunden af Nærøyfjorden (på UNESCO's verdensarvsliste), hvor der første blev vandret langs fjorden.

Første dags vandring byder på Rimstigen - en meget brat stigning på knap 900 højdemeter, med udsigt til den smukke fjord.
På toppen af det hele, blev vandret ud til en meget stejl bjergskrænt. Herfra gik turen ned i dalen syd for Styvisdalseggi, hvor der blev overnattet (forholdsvist fugtigt område)

anden dag gik vandringen gennem dalen, til enden hvor der er en ret brat stigning, ca. 250-300 højdemeter, uden markeret sti overhovedet (Dette var en kamp at forcere!).
Herefter gik turen nedad til Nedstedalen, og herfra blev vejen fulgt til efter Jordal.

tredje dag blev der vandret fra jordalen op, over den lange tunnel; her skulle ifølge det købte vandrekort være en mindre tunnel; men efter at have vandret i krat og andet, blev det opdaget, at denne vej var lukket grundet et stort stenskred. Vi fandt dog tunnelen efter at have forceret stenskredet, og derefter er turen ret ligefrem, og ikke så sindsoprivende langs hovedvejen tilbage til Gudvangen.

Dele af vandreturen fulgte markerede stier, mens andre blev vandret udenfor markerede områder.
På nettet kan ses et mere detaljeret kort her: http://ut.no/kart.
Der kan købes vandrekort 1:50.000 ved tankstationen i Gudvangen
Der er ingen kommentarer!
Forespørgsel besvaret på 0.634 sekunder