Log på  -  Bliv medlem nu!
Dagens foto
Så er vi oppe af Grand Canyon igen!
Album: Royal Arch Route
Oprettet af camillabacher
Sponsor
Outlandia er en virksomhed hvor lysten til at opleve naturen i alt sin mangfoldighed er det fornemmeste mål. Det enkle liv, med fælles såvel som individuelle oplevelser i naturen, forbundet med stor miljøbevidsthed, er alle centrale værdier for Outlandia.

Outlandia v/Niels Overgaard Blok
ArtikelindeksEmnegruppe: AktiviteterEmne: Vandring - Kategori: Tur i Sydsverige
Fra Mönsterås til Kalmar - en god og simpel tur i det sydsvenske
Udgivet tirsdag den 06. juli 2010 kl. 08:35
Forfattet af bocaj52
Læst 560 gange
TUR I SYDSVERIGE En flot tur i det sydøstlige Sverige, som desværre måtte afkortes. Men et tur forslag for andre som ønsker en simpel og flot tur.
Formål

At gennemfører en solo tur og opleve noget svensk skærgård. Jeg har aldrig vandret alene og ville derfor gerne afprøve, hvordan det er.

Tidspunkt og Vejr

Planlagt, fra 1. juli til 4. juli 2010. Reelt 1.-3. juli. 2010.
Høj solskin, omtrent 25 grader i skyggen

Rutevalg

Start: Mönsterås
Rute: Langs kysten/vejene til jeg ville ramme den nordlige Kalmarsundsleden.
Slut: Kalmar
Sværhedsgrad: Meget nem, ruten giver meget sig selv og orienteringen er nem. Ingen bakker.
Distance: ca. 67km

Ved hjælp af google maps havde jeg udset mig området ved Kalmar. Jeg kendte på forhånd intet til området, men det så ud til at der var skærgård.  Kalmarsundsleden er beskrevet, men den del syd for Kalmar ville være for lang og jeg ikke fundet offentlig transport som kunne sætte mig af et sted på ruten. Derfor valgte jeg at gå den del nord for Kalmar, hvortil jeg selv lagde et stykke oven i, så det passede med offentlig transport til Mönsterås.

Turen

Turen foregår en del af tiden langs landevej. Området er flot afvekslende med med mindre skove, store marker og beplantninger, meget velholdte stendiger, store trægårde og typiske hyggelige svenske huse.

Torsdag formiddag 10:10, tog jeg bussen fra DGI byen København, næste stop, 17:10 Mönsterås Sverige. Glædede mig meget, havde aldrig prøvet at vandre alene og havde aldrig været i området. Turen taget en del tid, så der var rig mulighed for at drømme om turen og få hvilet.

Ved Mönsterås vandrede jeg syd på ud af byen, godt 7km, før jeg fandt mig en mark jeg kunne overnatte på. Jeg havde håbet på at kunne overnatte et sted ud til vandet, men gårde, huse tillod ikke dette.
Stedet var også glimrende, fra teltet kunne jeg iagttage to ræve der søgte deres forplejning på marken.

Næste morgen ved 9.30 tiden, valgte jeg at pakke tingene sammen med det samme og gå ind til Timmernabben og spise min morgenmad. En hyggelig by, hvor den sydlige del er et fint sommerhusområde med strand. Herfra syd ud af byen gennem skoven gennem Strömsung (stor flot trægård) og ud til landevejen, som jeg fulgte videre syd på.

Området meget smukt med marker, meget velholdte stendiger og hyggeligt svenske huse. Solen bagte og det var rigelig varmt til vandring uden anden skygge end sin hat.
Ved pauserne blev støvlerne smidt og jeg kunne konstatere en fin vabel under hver hæl, de blev behandlet, men valgte til trods at vokse resten af dagen. Hvilket to en del af fokus fra det fine vejr. Endvidere brokkede knæet sig lidt grundet et løberknæ frembragt tidligere på året.

Ved Slakmöre starter/ender Kalmarsundsleden, her kunne jeg dreje af landevejen og vandre langs grusveje og stier.

Ved 14 tiden, efter godt 25-27km kunne jeg smide den (lidt for tunge) rygsæk og nyde udsigten fra stranden ved Tötö. Overnatning var forbudt på badeområdet, men for enden af stranden er der flere buske og træer, hvor jeg antog det var i orden. Det var evigt skønt at få det træææte føder i det kolde vand.

Trods den fantastiske udsigt og den evige ro, besluttede jeg at turen skulle afkortes drastisk, hvis det fortsat skulle være sjovt. Mine kontor fødder kunne nok tvinges videre, men grundet en tur til Norge senere på sommeren, ville jeg ikke belaste knæet yderligere.

Næste morgen, 5.30, da solen havde bagt mig sort i teltet, gik turen med E22 hvor jeg håbede på at kunne finde en bus som kunne fragte mig til Kalmar. Ville godt have oplevet resten af ruten mod Kalmar.


Læring og erfaring

Det at vandre alene kan være rart, man bestemmer selv tempoet, ruten, menuen og de dårlige vittigheder. Dog er lejrlivet, efter min mening, lidt langtrukkent, selv med en bog. Og det er lidt ærgerligt ikke at kunne glæder sig over stilheden og udsigten med andre.

 

 

 

 

  • Der ligger en Netto i Mönsterås, så det glemte kan handles. Evt. til lidt billigere penge
  • Chokolade smelter i rygsækken når solen bager
  • Jeg drak ca. 2Liter under vandring og brugte omtrent 1,5 til madlavning og opvask. Der er ingen vandposter, men ”de indfødte” er meget flinke.
  • Husk kontanter til bussen, hvis man vælger at afbryde ruten eller vil tage bussen til Slakmöre KLT køre der til.
  • Landevej er ok, men det er ikke optimalt at gå 2 ved siden af hinanden flere steder.
  • Lækkert med badesteder undervejs
  • God solo rute
Nyttige lænker

Transport 
www.swebus.se (København – Mönsterås, 342kr)
www.sj.se (Kalmar-København, 445kr)
www.klt.se (transport i lokalområdet)

Kortdata
www.geodataonline.no/Inatur/website_se/Kart.aspx (Med lidt snilde og digital klippeklistren fik jeg stykket et godt vandrekort sammen ud fra denne hjemmeside)

Yderligere info om området
www.sydsverige.dk/?pageID=359 (Dette er dog møntet på den sydlige del af ruten)

Genveje
Formål
Tidspunkt og Vejr
Rutevalg
Turen
Læring og erfaring
Nyttige lænker
[ Ingen kommentarer ]
print send
Relationer
Mere om Vandring
Artikler af bocaj52
Mest læste:
Kullen, Sverige
Bedst bedømte:
Outsite´s vintertur 2010
Mest kommenterede:
Vandre alene i Sarek
Fotogalleri
Mönsterås-Kalmar
Bedømmelse
Score: 0  Stemmer: 0
Der er ingen kommentarer!

Forespørgsel besvaret på 2.658 sekunder