Nye indlæg i forum

Se flere »

Opret gratis bruger

Opret gratis bruger på Outsite.org. Læs gratis artikler, gratis vandreture, skrive i forummet og meget mere.

outdoor hjemmeside

Opret gratis bruger lige her...

Brugernes sider

René Ljunggren har lavet en blog, hvor han øser ud af sine erfaringer, og tanker om friluftsliv.

outsite-stories

Se bloggen lige her...

Turkalender

November 2014
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
3
4
5
6
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
24
25
26
27
28
29
30

Hvem er online

Vi har 120 gæster og 4 medlemmer online

Tilmeld nyhedsbrev

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

En lille improviseret tur i skoven med soveposen. Det er rart engang imellem at komme lidt væk, og få lidt fred og ro. Jeg havde valgt True Skov, da det er en af de skove med fri teltning, og jeg har ikke være i skoven før. Jeg medbragte dog ikke telt, men da det var regnvejr havde jeg dog en tarp med.

Jeg fulgte Brabrandstien som går fra Aarhus og ud forbi Brabrand sø. På vejen ud gik jeg nord om søen, desværre var vejret gråt, og lige inden jeg nåede ringvejen begyndte det at regne. Så under broen under ringvejen måtte rygsækken af og regntøjet på. Heldigvis lettede regnen lidt og ca. midtvejs forbi søen blev jeg belønnet med en smuk solnedgang bag nogle spredte men tunge skyer.

 

Solnedgangen kom dog lidt for tidligt på turen, jeg var jo kun knap halvvejs, så med raske skridt gik det videre. For enden af Brabrand sø fortsatte jeg og krydsede gennem en lille, men på dette tidspunkt næsten mørk skov op og krydsede Silkebogvej ved rundkørslen ved motorvejen. Videre gik det ad stien under Edwin Rahrs vej, på dette stykke af stien var der utroligt mange fede tudser så jeg nærmest konstant skule passe på hvor jeg satte mine fødder. Klokken var omkring 21.30, og det var nu for alvor mørkt. Heldigvis nærmede skoven sig, og jeg havde en müslibar, så humøret fejlede intet.

Da jeg nåede frem til skoven og skulle finde et godt sted at overnatte, var jeg glad for at have en god pandelampe med, og glad for at jeg havde beholdt regnbukserne på. Underskoven var meget våd og jeg ville gerne finde et sted der lå et godt stykke fra skovvejene, så jeg kunne ligge i fred og ro. Efter at have moset en hel del rundt i den våde underskov lykkedes det at finde et godt sted, en lille lysning med nogle træer der stod godt for at hænge tarpen op. Desværre ligger skoven sådan at man svagt kan høre motorvejen, så helt fred og ro var der ikke.

Op med tarpen og vand over til en lille aftendrink, en hindbær/blåbær suppe, og lidt tid til at tage billeder, og så i posen.

IMG 2206 v2

Snart klar til at gå til ro

 

IMG 2215 v2

Lidt varm at drikke på vej

Det havde regnet igen i løbet af natten, men jeg lå jo trygt og godt, under tarpen, så jeg opdagede det ikke i løbet af natten, og med den sidste kop morgenkaffe i koppen begav jeg mig hjemad. Netop som jeg havde taget en slurk kaffe og så op hoppede et rådyr over vejen 20 meter foran mig. Det er en af fordelene ved at være på tur alene. Hjemturen gik syd om Brabrand sø. Det var stadig gråvejr, men der kom ikke mere regn. Tudserne var i øvrigt også gået hjem, jeg så ikke en eneste.

 

IMG 2232 v1

Brabandstien syd for søen

 

IMG 2246 v2

Aarhus Å

Jeg tog afsted fredag aften klokken 19.30 og var hjemme igen lørdag klokken 11. Jeg gik alt i alt ca. 25 km, og på trods af vejret var det en rigtig god tur.