Nye indlæg i forum

    • gurli's Avatar
    • Vandring i Sverige
    • Jeg tror det er vigtigt, at tilrettelægge ture så man ikke nødvendigvis SKAL gå 40 km på tre dage. En seksårig kan sikkert godt,...
    • Milho's Avatar
    • Opdatering af profil
    • Der er ingen "felter der skal udfyldes" men... Man skal udfylde signaturen, før det hele virker. Vi arbejder på at løse problemet....
    • Urban packrafter's Avatar
    • Sovepose(r) til vinterbrug
    • Ja den er kommet og virker ret lækker. Jeg skal nok give en tilbagemelding når jeg har testet den. Muligvis Jeg får jeg mulighed...
    • Outdoor Rødovre's Avatar
    • Test af MSR Windboiler
    • Quote: Tak for en god anmeldelse af et tilsyneladende fedt produkt. Pottens fatning på brænderen virker som en klar forbedring i forhold til...

Se flere »

Outsite sponsorer

Opret gratis bruger

Opret gratis bruger på Outsite.org. Læs gratis artikler, gratis vandreture osv.

outdoor hjemmeside

Opret gratis bruger her...

Køb adgang til Outsite +

Gratis vandreture, store rabatter, masser af inspirerende artikler og bøger mm.

koeb-adgang-til-outdoor-klub

Køb adgang her...

Turkalender

December 2014
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31

Hvem er online

Vi har 233 gæster og 8 medlemmer online

Tilmeld nyhedsbrev

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Det højalpine Kebnekaise

Topture og gletsjervandringer kan være gode aktiviteter på overliggerdage, eller som en del af fjeldturen og der er mange muligheder i hele den nordiske fjeldkæde, og ikke mindst i Kebnekaiseområdet og tilgrænsende områder. Miljøet på gletsjerne og i deres umiddelbare nærhed er spændende og anderledes. Her er goldt og anderledes end i de dybe dale og man får hurtigt en fornemmelse af at befinde sig i et andet univers.

 

Fjeldområdet

Navnene i fjeldet har gennem tiden undergået en forandring vedr. stavemåden og den nu gældende, og nok mest rigtige stavemåde. Jeg bruger fortrinsvis den nye stavemåde, men har du problemer med at finde stederne ud fra stavemåden eller navnet på BD6 (Lantmäteriets fjeldkarta) er du velkommen til at kontakte mig.

Når man år efter år vandrer indenfor det samme fjeldområde og har været i samtlige dale flere gange, opstår der naturligt et behov for at der skal ske noget andet. Den første tanke er naturligt, nu har man vist været nok i det område! –eller har man det? Og venter der reelt andre, eller en anden slags oplevelser i andre fjeldområder?

Umiddelbart vil man vel sige det, altså at der er anderledes i andre områder, men sandheden er, at et fjeld er et fjeld og selvom de og de områder de befinder sig i er anderledes så er der efter min mening ikke den store forskel. Oplever man en forskel er den ikke meget anderledes end den man kan få hvis man vandrer i den samme dal på forskellige årstider og i forskelligt vejrlig.

Der kan naturligvis ikke ses bort fra nyhedens interesse og udfordringen med at finde vej i et nyt og, for en selv, ukendt område. Kan vandløbene passeres, er der gode teltpladser etc.

I begyndelsen af min "fjeldvandrerkarriere" drog jeg rundt til flere områder. Jeg skulle opleve så meget af fjeldkæden som muligt, syntes jeg, så jeg vandrede i områderne fra Abisko til Kebnekaise, fra Kebnekaise til Narvik, i Sarek, Sulitelma, Padjelanta, Jämtlandsfjeldene ved Sylarna, Blåhammeren osv. I Norge var jeg på Hardangervidda, Rondane, Narvikfjeldene, Jotunheimen og Dovrefjeld. Listen er lang efter et meget aktivt fjeldvandreliv i Norden (Jeg undlader i dette at komme nærmere ind på mine ture på Færøerne og i Grønland). Mange af turene foregik som enevandringer, ofte en måned ad gangen, og i starten var mine etaper lange – jeg kunne sagtens vandre 500 km på en måned. Oplevelserne var mangfoldige og jeg kan nok sige, at jeg har set nogle fjeldområder, men er de så forskellige? Ja selvfølgelig er de det – og så alligevel ikke, for hvad er det man oplever? Fjeldområdet, naturen og nye omgivelser, men er der mere? Er det dét, at se nyt der egentligt skaber oplevelserne? For mig er det ikke. Eller det er det ikke mere. For mig er det mere de oplevelser jeg får med mig selv i de omgivelser jeg er i sammen med dem jeg eventuelt er sammen med.

Da dette efter nogle år og mange ture, gik op for mig, måtte jeg jo se mig om efter andre oplevelser.
Med en god portion fjelderfaring i rygsækken var det på tide at se opefter. Dalgange og høje pas er jo det man mest færdes i under fjeldvandringer og vandrer man omkring Sveriges højeste fjeld, Kebnekaise, går man måske også op på det nogle gange, eller som jeg der har været guide i området, mange gange.

Fra Kebnekaises top kan man se mange andre toppe der oppefra ser rimeligt tilgængelige ud. Rimeligt tilgængelig vil her sige at de kan nås uden klatring med udstyr. Så på et tidspunkt skal de naturligvis også prøves.

Fjeldområderne byder desuden på en del spændende gletsjere hvoraf nogle af dem snildt kan bruges som pasovergange under vandreturen.

Storglaciaren

 

Topture og gletsjervandringer kan være gode aktiviteter på overliggerdage, eller som en del af fjeldturen og der er mange i hele den nordiske fjeldkæde og ikke mindst i Kebnekaiseområdet og tilgrænsende områder. Miljøet på gletsjerne og i deres umiddelbare nærhed er spændende og anderledes. Her er goldt og anderledes end i de dybe dale og man får hurtigt en fornemmelse af at befinde sig i et andet univers.

Ved at bevæge sig op i højderne får mannye oplevelser. Flotte udsigter og nye rutemuligheder ved anvendelse af gletsjere som passager fra en dal til en anden.

 

Problemet med klatring og gletsjervandringer er, at der skal en del ekstra grej til for at sikre under klatringer samt ved vandringer på sprækkefyldte gletsjere. Dette grej vejer og gør bagagen væsentligt tungere end ved almindelige vandringer. Regn med at medbringe 5-8 kg ekstra, hvilket betyder, at man ofte starter en to ugers tur med 30 kg.

Vær opmærksom på, at det altid er lettere at klatre op end ned – tag ingen chancer!

Jeg skal i det følgende forsøge at give nogle rutebeskrivelser til de der vil forsøge sig i det alpine.

 

Kebnekaises Syd- og Nordtop
De fleste der kommer til Kebnekaiseområdet drømmer om at bestige Sveriges højeste fjeld hvilket er forståeligt nok. Det er altid spændende at betvinge et lands højeste punkt og når det ligger i disse smukke omgivelser gør det til et must når man er her og vejret ellers arter sig.

 

Kebnekaise fjeldstation arrangerer daglige ture i sæsonen og på den måde kan man betale sig til en guidet tur. En guidet tur kan være udmærket, men ikke nær så charmerende som selv at prøve lykken i sit eget tempo og uden at være sammen med 30 andre håbefulde topbestigere.

 

Kebnekaises Sydtop kan nås ad flere forskellige ruter hvoraf de såkaldte Vestra- og Östra leder er de mest kendte og mest anvendte.

Har man ingen særlig fjelderfaring eller alpin erfaring, kan man nå toppen via Vestra leder. Turen er lang, men om sommeren er det lyst hele døgnet så man kan bare give sig god tid. Er man på telttur er det en anden sag idet man så bekvemt kan telte ved opgangen.

 

Kebnekaises Sydtop, 2114 moh, via Vestra leder
Vandrer man fra Kebnekaise fjeldstation går man ad stien mod vest og mod Siŋŋi. Lidt efter Kaipak deler stien sig – der plejer at være et skilt – og her går man lidt mod nordvest med retning mod Kitteldalen. På vejen passerer man en kløft og et vandløb Giebnmejohka, kaldet Jökelbäcken (Denne fører op til toppen via Östra leder som beskrives senere).

 

Kommer man fra Siŋŋi og vil telte drejer man fra leden Siŋŋi – Kebnekaise fjeldstation, lige efter broen over Siellajohka. Også herfra drejes opad, denne gang mod nordøst til indgangen af Kitteldalen.
Der er teltpladser lige før opstigningen og faktisk helt frem til Kittelsjön. Terrænet er stigende, men ellers letgået helt frem til søen.

Vandløbet følges hele vejen ind i dalen næsten til søen hvorfra der drejes mod vest. Det går nu opad i en kraftig stigning der i starten lettes af et ofte stabilt liggende snefelt, men ellers er der meget stenet. Ruten videre op ad stigningen er røset og drejer i ca. 1400 moh mod nord op over Virranvarris top (1711 moh). Bag sig har man nu Duolbagorni og frem for sig Kebnekaises top. Målet er imidlertid ikke nået endnu! Fra Virranvaris top vandres nu ned ad en stenet, men stadig røset rute til bunden af Kaffedalen der ligger i ca. 1500 moh. Kaffedalen krydses og nu går det atter opad til lidt over 1700 moh hvorefter man drejer lidt mod øst hvorefter man i knap 1900 moh når den nye topstuga. Her kan man overnatte eller bare holde en velfortjent pause inden det endelige angreb på selv toppen sættes ind.


Fra stugan vandrer man ret op ad fjeldet mod toppen. Man vandrer snart på kanten af en dyb afgrund i hvis bund Björlings gletsjer ligger. Sydtoppen, der er en topgletsjer, ligger på et fladt plateau som en iskegle. Forsigtigt bevæger man sig op op står snart på toppen. Der er dybt ned til begge sider og er toppen iset kan steigeisen være nødvendige af sikkerhedsmæssige årsager.

I godt vejr er udsigten formidabel heroppe og man siger at man kan se 10 % af Sverige fra toppen.
Turen ned foregår ad samme rute.

 

Kebnekaises Sydtop, 2114 moh, via Ostra leder
Ruten kræver fjeld-, klatre- og gletsjererfaring.

Fra Kebnekaise fjeldstation vandres ad samme rute som beskrevet i det foregående blot med den forskel at man vandrer op langs Jökelbäcken. Man kan telte i kløftens åbning på nogle hylder.
Langs Jökelbäcken vandrer man op til lige under Giebnečohkka-gletsjeren hvorefter man vandrer op til det lille plateau mellem Giebnečohkka-gletsjeren og Björlings gletsjer.

 

Kebnekaises top

 

Björlings gletsjer skal nu krydses frem til snekammen der fører op til Gudjonsons hylde. Gletsjeren har tværgående sprækker præcis der hvor man vandrer for at nå hylden så der skal udvises den nødvendige forsigtighed. Gudjonsons hylde kan være sne- og isfyldt. Dette især hvis man forsøger en bestigning inden fjeldstationen har sat deres dagture i gang. Der er boltede reb i klippen til at lette klatringen, men vær alligevel forsigtig de er sikkert ikke efterset i lang tid.

 

Efter hylden er der en let klatring op til plateauet ved den gamle topstuga. Den er låst, men fangstarme fører hen til ned nye stuga.

Turen op fra topstugorna er som beskrevet under Vestra leder.

Toppen kan også nås fra Kebnekaise fjeldstation ved at gå ud ad hoveddøren og ret op i fjeldet mod Giebnečohkkađs Lilltop (1531 moh). Man går i en lille kløft med retning mod en stor klippeblok. Oppe ved Lilltoppen drejes mod vest og Kebnetjåkkaglaciären krydses og man står ved Björlings gletsjer. (Se endvidere under Siŋŋivággi)

 

Kebnekaises Nordtop, 2097 moh

Nordtoppen, der er lidt lavere end Sydtoppen, ligger nordvest for Sydtoppen. Nordtoppen kan nås fra Sydtoppen via en eksponeret iskam der strækker sig fra Sydtoppen til Nordtoppen. En passage her skal udføres med yderste forsigtighed og kan kun gøres forsvarligt med de fornødne kundskaber og grej.

Nordtoppen af Kebnekaise

Kebnekaises nordtop, 2097 moh, via Nygrens led

Nygrens led ligger mellem Björlings gletsjer og Stor-gletsjeren på Giebnečohkka. Nygrens led nås enten ved at man vandrer op ad Östra leder og ind over Björlings gletsjer mod Stor-gletsjeren eller ved at man vandrer op til Giebmečohkka via Giebmečohkkaś Lilltop og derfra nordvest frem til passagen mellem Björlings gletsjer og Stor-gletsjeren. Nygrens led indebærer reel klatring.

Ruten starter med klippeklatring og ender i ret stejlt snefelt. Øverst oppe er der en normalt en stor hængedrive man må hugge sig igennem med isøksen. Nordtoppen er oftest barblæst for sne.
Man kan rapelle ned igen, eller man kan foretage en kamvandring over til sydtoppen og tage Östra leder ned.

 

Darfál

Darfál-dalen, beliggende for foden af de store gletsjere på Giebmegáiseś østsider, byder på flere fine turmuligheder. Toppen af dalen ligger i ca. 1200 moh.

 

Darfál nås fra broen over Darfáljohkka på ruten mellem Kebnekaise og Nikkaluokta. Sporet følges op mod nord. Det er let vandring selvom der er en vis stigning.

 

Dárfaljohkka kan krydses ud for "Tarfala Vetenskablig Station" hvorefter man står ved foden af Södra Klippberget mellem Isfalds-gletsjeren og Stor-gletsjeren. Rand- og endemoræner kan være besværlige og nærmest kviksandsagtige i meget vådt vejr.

 

Kebnekaises Sydtop 2114 moh, via Stor-gletsjeren

Tarfaljaure

 

 

 

Man vandrer op langs nordsiden af Stor-gletsjeren, til omkring 1300 moh, eller til den er rimelig flad. Her krydses gletsjeren. Den er fyldt med sprækker så man skal have erfaring med gletsjervandring og medbringe det nødvendige udstyr.

Vel ovre går det opad i blokmark der til tider er noget besværlig med mange løse blokke. Nå ja, mange og mange – de er alle sammen løse! Opstigningen er dog kort. Når man er vel oppe på Giebmečohkka plateauet er det bare at finde vej hen til Björlings gletsjer og videre op som beskrevet tidligere.

Kebnekaises nordtop, 2097 moh, via Halspasset
Oppe ovenfor Stor-gletsjeren, hvor gletsjerisen møder klippen, finder man Halspasset lige under toppen 1845. Halspasset kan her nås via let klatring og vel oppe på sydvestkammen følges denne mod syd indtil Kebnekaises nordtop. Det er en spændende rute der ikke anvendes af så mange.

Der er flere andre ruter, vil jeg mene, men jeg har ikke forsøgt mig med andre end de her beskrevne fra denne side. Flere af de mulige ruter ser svære ud og vanskeligere end mine klatrerevner har rakt til, men da jeg aldrig har været nogen speciel avanceret klatrer så ligger der nok mange spændende muligheder forude for alle jer andre.

Det vil være muligt, at telte ved isranden på Södra Klippbergets vestvendte skråninger.

Vær opmærksom på at der flere steder langs gletsjerene er bergschrund. (Bergschrund er, ofte store, sprækker der dannes der hvor is og klippe mødes. De kan ofte være dækket af sne, men ikke fyldt med sne da bergschrund dannes ved at klippen varmes op af solen og derfor smelter is og sne).

Gletscherne i Dárfal-dalen
Det er muligt, at vandre på samtlige gletschere i Dárfal-dalen. Gletsjervandringer kræver udstyr og viden om isen, men gletsjervandringer er spændende og både Stor-gletsjeren, Islalds-gletsjeren og Kebnepakte-gletsjeren byder på spændende oplevelser. Flere steder er det muligt at fire sig ned i sprækkerne og opleve isen så at sige indefra.


Gletsjerne her byder også på gode muligheder for at nå de forskellige indstegspunkter for bestigning af Kebnekaises Syd- og Nordtop.

 

De fire gletsjere

Fra en lejr ved vandløbene der kommer ned fra Sydöstra Gaskkasčohkka gletsjeren ved deres udløb i Dárfaljávri kan der foretages en meget interessant tur der rummer alle de 4 store gletsjere på Kebnekaisemassivets østlige sider.

Isranunkel

Følg søen rundt og fortsæt op ad sidemorænen langs Giebmebákti-gletsjeren. Dárfaljávri er flot, grøn og ofte isdækket i den øvre ende mod gletsjeren langt ud på sommeren. Morænevolden fører én op langs Giebmebákt-gletsjeren vældige isfald og sprækkeområde. Følg stien helt op ovenfor sprækkeområdet der er alt for besværligt at forcere på isen. Der er fine muligheder for at fire sig ned i sprækkerne. Ovenfor det værste sprækkeområde, går man ud på isen. Der er fortsat mange sprækker så der skal udvises stor forsigtighed.

Følg Giebmebáktiđs østkam frem mod Østkammen der ligesom et ben på klippen træder ud. Her findes overgangen til Isfalds-gletsjeren øvre dele. Her er der ligeledes masser af sprækker. Man går tværs over Isfalds-gletsjeren og videre frem til Stror-gletsjeren hvor man tydelig ser halspasset der, som et sår, skærer sig ned i fjeldkammen. Nordtoppen kan nås herfra ved let klatring. Da gletsjervandringer tager tid vil det være en idé at telt på Södre Klippberget.

Fra Stor-gletsjeren kan man fortsætte ned ad denne og tilbage til Dárfal-dalen.

Alternativt kan man fortsætte op på Björlings gletsjer og eventuel foretage en bestigning af Kebnekaises Sydtop.

Man kan naturligvis fortsætte helt ned i Laddjuvággi og Kebnekaise fjeldstation hvis man ønsker. Se evt. Kebnekaises sydtop via Östra leder.

Alle gletsjerne heroppe byder på meget spændende oplevelser og i godt vejr er turen fantastisk. Jeg har selv foretaget turen i skyfri himmel og høj sol – jeg har aldrig været så solskoldet hverken før eller efter. Isen er meget fascinerende, og når man telter heroppe i stilheden, høres kun isens knagen ind imellem. Isens farver der spænder fra hvid over blå til grøn giver spændende og smukke farvespil med klippernes mørke og stejle sider.

Dárfalčohkka, 1904 moh

Fra Dárfal-dalen kan man vandre, eller småklatre, op af

fjeldsiden mod højfjeldsplateauet Čievrraláhku. Ruten er, på det første lange stykke, temmelig stenet med løse blokke og det er meget vanskeligt orienteret i dårlig sigt.

Ovenfor blokmarkområdet, flader terrænet ud og man kan tage retning mod Dárfalčohkka. Det stiger jævnt op, men det er ikke noget problem at nå toppen. Heroppe er der en storslået udsigt ud over det centrale kebnekaisemassiv. Man ser tydeligt toppene og de store gletsjere.

Man kan gå ned samme vej, eller man kan fortsætte ud på Čievrraláhku hvor man kan telte ved Čievrrajávri (1123 moh) eller ved vandløbene der kommer ned fra Dárfal-gletsjeren. Det sidste sted har de bedste teltpladser.

Alternativt kan man vandre nordud fra Dárfalčohkka og ned i Gaskkasvággi. Turen herned er relativ letvandret. Čievrraláhku er for det meste flad og stenet, men på de fleste stræk ligger stenene nogenlunde velordnede, men regulær og besværlig blokmark findes også.

Gaskkasčohkka, 2076 moh

Fra Dárfalčohkka kan man vandre ned mellem Sydöstra Gaskkassačohkka-gletsjeren og Nordöstra Gaskkassačohkka-gletsjeren. Gletsjerne møder ikke mere hinanden, men der ligger altid et snefelt der skal passeres med forsigtighed. Når man er ovre fortsættes op mod toppen – det er stejlt og man skal ind imellem bruge hænderne.

 

Gaskkasbákti, 2043 moh
Kan let nås fra Kaskassavaggi ved at vandre op langs Nordöstra Gaskkassačohkka-gletsjeren, men den kan også nås fra Gaskkasčohkka ved at man vandrer over Lilietoppen (1904 moh), den er ikke navngivet på BD6, men den ligger lige mellem Gaskkasčohkka og Gaskkasbákti ved en lille gletsjer. Man vandrer herfra på et smalt plateau der snævrer ind og der er let klatring.

Udsigten angives af mange til at være den absolut bedste ind over Kebnekaisemassivet, men det kan man jo altid diskutere- men flot er det.


Guobirvággi

Guobirvággi byder på to spændende ture.. Alt efter hvad man vil kan Guobirvággi nås på to måder. Den ene er at, ganske "simpelt" at vandre over passet fra Dárfalvággi, langs Giebmebákti-gletsjeren og ned i Guobirvággi, elle man kan dreje fra inden nedgangen fra passet og vandre ind over Rabots Glaciär. Rabots Glaciär er relativ flad og letgået, men som i alle andre gletsjere skal man tage højde for sprækker. Rabots Glaciär ligger som en vældig istunge mellem Kebnekaisemassivet og Drakryggen. Den lille gletscher man passerer inden man kommer op på selv Rabots glaciär hedder Passglaciären (navnet står ikke på BD6).

Drakryggen, Vesttoppen, 1805 moh

Fra vest ind i Guobirvággi til udløberen. Turen op til Vesttoppen er relativ let og indeholder ingen klatring.

Drakryggen

 

Det er muligt at gå fra den ene top til den anden. Det er et mærkeligt fjeld der jo, som navnet siger, nærmest ligner en drageryg og set nedefra virker det stejlt. Det er da også et fjeld med stejle sider til begge sider og har man lidt højdeskræk skal man nok ikke forsøge sig, men udsigten over mod Kebnekaises toppe, over Gaskkasčohkka og ned over Rabots Glaciär er formidabel.

I det indre Guobirvággi, fra Drakryggens vestlige udløber til søen, er der ikke teltpladser. Ved søen i dalens bund er der nogle få stenede pladser der hurtigt bliver ret våde i regnvejr. Ved Drakryggens vestlige udløber ved indgangen til Rabots Glaciär er der imidlertid fine pladser.

3-passleden (Yoyo-leden)

Når man nu alligevel er i gang med at krydse over fjeldene fra Dárfal til Guobirvággi kan man også fortsætte ned i Guobirvággi, runde søen og derefter vandre op over den stenede fjeldside på Duolbanjunečohkkaś sydside. Terrænet er ren blokmark og blokkene er løse flere steder. Der er, syntes jeg, en hård passage mellem Guobirvággi og Gaskkasvággi, men det bringer en hurtigt over i Gaskkasvággi. Umiddelbart nede i Gaskkasvággi er der teltpladser. De er dårlige og oversvømmes let i regnvejr. Vil man telte er det bedre at vandre mod øst i Gaskkasvággi og finde pladser højre oppe i dalens midte. Ved vandløbene der strømmer ned fra Pyramiden og Nijbás er pladserne bedre. Man kan jo så lige bestige Nijbás når man nu er her.

Duolbanjunečohkka, 1792 moh

Toppen der ligger helt fremme ved Čeakčavággi kan nås via en kamvandring fra passet mellem Guobirvággi og Gaskkasvággi. Turen er uproblemarisk, men er ca. 4 km frem og tilbage.

Nijbás, 1902 moh

Fra Gaskkasvággi og de før nævnte teltpladser er det "bare" at vandre direkte på toppen. Let klatring. Alternativer at nå den fra Pyramidepasset på vejen over til Unna Reiddavággi eller over gletsjeren. I sidste tilfælde må man vandre østpå i Gaskkasvággi og derfra vandre op til gletsjeren langs vandløber der kommer herfra. Let klatring.

Fra Gaskkasvággi vandrer man op til Pyramidegletsjeren (Det er den der ligger vest for Pyramidetoppen (1900 moh).

Terrænet er blokmark og bærer tydelig præg af at gletsjeren, for ikke så mange år siden, har ligget på begge sider af fjeldet. Den sydlige udløber har nu trukket sig tilbage og har efterladt sig et bart område med løse blokke.

Pyramide-gletsjeren skal forceres hvilket lettest gøres ved at vandre hen over toppen, ned langs den østlige kant indtil den flader ud hvorefter man krydser den og søger op mod Unna Reidda-hytten der ligger ved søen. Vær opmærksom på, at endemorænerne i vådt vejr er nærmest som nyblandet cement og helt kviksandsagtigt.

Unna Reidda-hytten indeholder to brikse, men den er slidt og ikke værd at overnatte i.
Gå i stedet videre mod øst, gennem dalen indtil enden af søen hvor der lidt oppe ad Reiddačohkkaś sydside er fine teltpladser.

Siŋŋivággi

Når man vandrer Kungsleden mellem Kebnekaise og Abisko passerer man Siŋŋivággi to gange. Den ene er kort efter Kebnekaise Fjeldstation i Ladtjovaggi, eller rettere i Siellavaggi, men dette navn står ikke på BD6. Siŋŋivárriś ravine skal man undgå med mindre man er meget fjeldvant. Den er stejl og stien kan være vanskelig at finde.

Siŋŋivággiś anden ende, den der støder ud i Čeakčavággi (Den vestlige), derimod er rimelig at vandre ind i. Det er lige meget om man vandrer på den ene eller anden side af vandløbet. Der er lige megen blokmark det første stykke hvor den skråner kraftigt med mod dalbundens vandløb. Inde hvor dalen udvider sig er der en let stigning og vandet fra den ovenfor liggende sø løber ud i bunden af stigningen.

Ovenfor er der grønne helt plane græsplæner og fantastiske teltpladser. Fra pladser her kan Kebnekaises Sydtop uden klatring.

Kebnekaises Sydtop, 2114 moh, fra Siŋŋivággi

Lejr ved Sinnivaggi

 

 

Fra teltpladserne vandres op i Dürlings dal. Vandringen er stigende, men er ellers ret letvandret. Længere op hvor man står lige under toppen, der dog ikke kan ses skifter dalen navn til Kaffedalen. Man kan gå helt frem til der hvor Vestra Leders rødmalede markeringer viser vejen op til Topstugan, men man kan også anvende det store snefelt i starten af dalen og på den måde komme op hvor metalstænger med røde pile leder hen til den nye Topstuga. Snefeltet er ikke en gletsjer og har derfor ingen sprækker og det kan i nogen grad lette opstigningen der ellers er ret blokrig.

Oppe fra Topstugan følger man ruten til Sydtoppen som beskrevet tidligere. Ruten her, der ingen klatring indebærer, er, syntes jeg, væsentlig lettere end fx. Vestra Leder.

Da udgangen af Siŋŋivággi i dens østlige ende er risikabel må man tilbage igen samme vej man kom ind.

Sealgga, 1865 moh

 

Sälka

 

På Kungsleden mellem Alisjávri og Siŋŋi ligger Sealgga-hytterne på Čeakčavággiś bredeste sted ved Stuor Reiddavággiś udmunding.

Sealgga-hytterne har fået deres navn efter det nærliggende fjeld af samme navn Sealgga ligger vest for hytterne og det er således nødvendigt at krydse Čeakčajohkka for at nå dets fod.

Čeakčajohkka kan være lidt strid og skal ofte direkte vades, men ved lav vandstand er det muligt at krydse den uden at få våde fødder. De bedste steder at forsøge sig er syd for hytterne ud for Mielkeriehppi, men følg vandløbet langs bredden til det ser rimeligt ud. Det samme kan gøres nord for hytterne hvor jeg har krydset den ud for dalsjøn.

Efter en succesfuld krydsning af Čeakčajohkka går man op i kløften langs Mielkeriehppis nordlige bred. Terrænet stiger hurtigt og snart går man højt oppe på græsklædte skråninger der dog snart går over i mere stenet terræn. Et stykke oppe gør en lille kløft mod nord langs et lille vandløb. Området her og for resten helt frem til gletsjeren, er fyldt med halvædelstenen Granat. Granaterne står som små brune eller mørkerøde kegler i skiferen. Mange af dem er slidte, men man kan ved lidt søgen finde fine eksemplarer.

Vi husker lige den nordvendte kløft som vi passerer og vandrer frem for at se på Sealgga-gletsjerens isfald. Gletsjerens front har ofte en stor gletsjerport hvorfra smeltevandet fosser ud. Det er ofte muligt at vandre op langs gletsjeren hvorved man kommer op mellem de to gletsjere og videre frem til kammen med Sealggaś to toppe. Toppene kan nås uden klatring og udsigten er meget fin.

Har man ikke lyst til at gå langs gletsjeren kan man vandre op gennem den føromtalte nordvendte kløft ved Granaterne og derefter dreje op mod toppen mellem de to gletsjere.

Man kan gå samme vej tilbage til hytterne, men man kan også gå over det lille plateau og over til Dalsjøn.

Det kan være lidt besværligt at komme ned til søen idet der er ret stejlt, men et system af "hylder" og "trapper" leder ned i dalens bund. Herfra følger man vandløbet ud til Čeakčavággi.

Yo-yo-leden igen

Vi vender nu tilbage til Yo-yo-leden der går mellem Dárfal og Unna Reaiddavággi.

Går man hele vejen over, eller på anden måde ender ved den lille prismehytte i Unna Reaiddavággi, er der her en spændende gletsjer, Reaidda-gletsjeren, der forbinder Unna- og Stuor Reaiddavággi.

 

Reaiddaglaciären skærer sig gennem fjeldet og efterlader nogle markante fjeldformationer hvor den mest spektakulære er Knivkammen, men også Vaktposten virker imponerende.

 

Fra prismehytten er gletsjeren let at nå idet man blot vandrer rundt sydøst om søen og op til isen.
Gletsjeren er ret flad og let at gå på og jeg har aldrig set nogle nævneværdige sprækker i den, men det kan man ikke regne med altid er tilfældet. Oprindeligt har den fyldt hele området heroppe, men i de senere år har midterstykket været isfrit. Nedgangen til Stuor Reaiddavággi er lidt bøvlet og ret stenet, men strækningen ned er relativ kort så det er bare at give sig god tid.

Andre muligheder

Dette var et lille udpluk af turmuligheder og forhåbentlig giver dette ny inspiration til spændende og oplevelsesrige ture i det gammelkendte område.

Bossos-gletsjeren som jeg har beskrevet løst i en tidligere artikel kan også være en god "genvej" mellem Kungsleden, Bossosvággi og Nallo.