Nye indlæg i forum

    • CachTiger's Avatar
    • Molstur ?
    • Det lyder rigtig godt :-)Håber jeg så kan i den weekend. Jeg vil holde øje med turen herinde.
    • KenG's Avatar
    • Sovepose(r) til vinterbrug
    • Quote: Hej kenG Jeg troede faktisk kun at MDL lavede dun quilts, men det er også noget tid siden jeg har tjekket. Ellers havde jeg kig på...
    • kennls's Avatar
    • Det er ikke GAS !
    • Mht. Biltema Deres vandrestave har jeg faktisk brugt på fjeldet og de holdte fint...fjernede bare det fancy sølvglitter...
    • Tømrer's Avatar
    • Sovepose til børn
    • ja da :lol: ... jamen så skal vi jo lige ha styr på vandsøjletryk, vægt, pakkevolumen mm...eller er det lige tidligt nok og sætte...
    • Milho's Avatar
    • Vintertur/Workshop
    • Jamen du er da meget velkommen :) En video fra sidste års tur (pionertur uden gæster) med Dutch oven:...

Se flere »

Outsite sponsorer

Opret gratis bruger

Opret gratis bruger på Outsite.org. Læs gratis artikler, gratis vandreture osv.

outdoor hjemmeside

Opret gratis bruger her...

Køb adgang til Outsite +

Gratis vandreture, store rabatter, masser af inspirerende artikler og bøger mm.

koeb-adgang-til-outdoor-klub

Køb adgang her...

Turkalender

December 2014
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31

Hvem er online

Vi har 215 gæster og 3 medlemmer online

Tilmeld nyhedsbrev

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Montenegro - de sorte bjerges land

For nogle år siden hørte jeg en dokumentarudsendelse i radioen om Montenegro, og hvordan dets bjerge havde været med til at forme landets historie, ved at give det udpræget selvstændighed under det meste af den Osmaniske besættelse, og hvordan Titos partisaner havde hovedkvarter i Dumitor området, det mest kendte bjergområde i landet. Fortælleren drog paraleller mellem Montenegros sorte bjerge og alperne. De højeste bjerge skulle være lige så imponerende som vesteuropas højeste.

Siden jeg hørte den udsendelse har jeg ofte tænkt på at det da kunne være spændende rent faktisk at får gjort noget ved det og selv at komme ned og se de der sorte bjerge, og samtidig ville det være noget et nyt og spændende land at besøge. Men i sidste ende var det da jeg så Ruby rejser var begyndt med organiserede ture der ned at jeg fik taget mig sammen for at komme der ned inden alle andre fik samme ide :)

Som forberedelse købte jeg Cicerone guide bogen af Rudolf Abraham. Den beskriver vandreture i alle de mest imponerende bjergområder i Montenegro, men der er ikke ret mange længere ruter. Derfor valgte jeg fra begyndelsen at koncentrere mig og Durmitor området, som er det største sammenhængende bjergområde i landet.

Guiden foreslog også at medtage en multifuelbrænder, da det ikke altid er nemt at få gas der nede. Indtil da havde jeg været godt tilfreds med min pocket rocket, men for ikke at ende med en lang næse skyndte jeg mig ned i Friluftsland og købte en Primus Multifuel brænder. Den jeg fik var en udstillingsmodel, og det skulle vise sig at den ikke var helt så nem at danse med som mange garvede folk herinde ellers mener. Det første problem jeg havde var at pladen oven på dyssen sad løst. Det er meningen at brændstoffet skal ramme den når det sprøjter op af dyssen, så det bliver nede i den varme del af brænderen (tror jeg nok). I hvert fald fandt jeg ud af at pladen hele tiden sprang af når brænderen blev varm og jeg kunne kun få en miserabel gul flamme ud af det. Nede i butikken var den ekspedient der havde forstand på brændere på ferie og han måtte give telefonsupport før jeg kunne få at vide jeg bare skulle bøje klemmerne noget mere så skulle den være OK igen. Som sagt så gjort, og derefter kunne jeg endelig få gang i forbrændingen. 

Med alt udstyret i orden kunne jeg endelig tage flyet ned til hovedstaden Podgorica, en varm og støvet by med ægte betonkommunistisk arkitektur. Jeg kunne meget hurtigt se at guidebogen havde havde givet mig et godt råd da den anbefalede ikke at overnatte i byen. En ting skulle jeg dog have ordnet inden jeg kunne tage videre med bussen. Man må jo ikke tage benzin med på flyet, så jeg skulle have fat i brændstof. Det skulle vise sig at blive sværdere en forventet. De havde faktisk gas, men kun til deres egen type brænder, og den var ikke lige frem noget jeg havde lyst til at lægge oven i rygsækken. Til gengæld havde de overhoved ikke noget så almindeligt som rensebenzin, hverken i de supermarkeder jeg var i, eller på benzintanken. I hvert fald ærgede jeg mig godt og grundigt over at jeg ikke hvade læst lidt bedre op på netop den glose inden jeg tog af sted. 

Min bus afgik en time efter jeg ankom til Podgorica, så der var ikke så meget andet end at stige om bord, for overnatte ville jeg i hvert fald ikke, så forhåbentligt ville der være muligheder i den lille by Zabljak i udkanten af Durmitor. Selve busturen gik fint, men det tog overraskende langt tid at komme frem - 5 timer. Det var trods alt kun 80 km i fugleflugt. Undervejs blev landskabet tiltagende kuperet, men hovedparten af det Montenegrinske højland er rent faktisk dækket af birkeskov. Bjergområderne er som klippeøer der stikker op rundt omkring. Det er lidt specielt at kunne gå rundt i næsten 2000 meters højde, og så er træerne alligevel de samme som her hjemme.

I Zabljak blev jeg straks hilst af en mand der ville tilbyde mig et værelse, først sagde jeg nej, men efter han gik ned i pris til 10 euro slog jeg til. Det viste sig at værelset tilhørte en gammel mand som lejede det ud for at tjene ekstra, og den gamle var åbenbart ikke ret tilfreds med prisnedslaget for de parlementerede i hvert fald længe inden sælgeren kom ud og saged at den mindste pris ville være 12 euro, for ellers kunne den gamle mand, der sad i kørestol, ikke klare det. Nu sad jeg i fælden og kunne dårligt lade være med at betale prisen. Det skulle vise sig at værelset var ret usselt, og der i hvert fald ikke var blevet luftet ud siden den sidste gæst havde været der, så jeg ærgede mig over at jeg ikke havde valgt campingpladsen i stedet. Rensebenzin var der stadig ikke noget af, på trods af at byen var ganske velforsynet, så jeg endte med at gå ned på tankstationen og få hældt en halv liter super 95 på dunken. Ikke ligefrem nogen optimal løsning, da bilbenzin skulle være noget dårligere for brænderne, men i hvert fald kunne jeg nu koge vand. 

Jeg stod tidligt op næste morgen og fik ordnet de sidste indkøb inden bjergene. Planen var at tage en 5 dages rundtur, med overnatning i telt på tre forskellige pladser - alle sammen ganske primitive, så det galdt om at have det hele i orden nu. Da den sidste kop espresso var drukket sammen med et stykke kage gik det mod bjergene. Fra udkanten af byen er der et imponerende panorama over Durmitor, så det var med stor forventning jeg gik der ud af. Efter man er kommet helt ud af byen, er der et større skovområde man skal igennem inden man kommer op i de rigtige bjerge, og efter et lille pas, kom jeg til min første lejerplads ved Katun Lokvice - et lille fåreholdersted med sæterdrift. Her er også en lille hytte for vandrere, men jeg valgte som sagt at slå telt op. Stedet ligger utroligt flot med udsigt til mange høje tinder, og så er der en ekstra detalje, nemlig en kilde, for på trods af det store regnfald om vinteren er der kun ganske få kilder man kan drikke af om sommernen, og derfor valgte jeg at blive ved den eneste der var i denne dal. 

Billede af: Mercy from Wikimedia Commons.