Nye T-Shirts på Outsite.org.

Pilgrimsvandring på Fyn.

Vandringen foregik fra Svendborg til Odense over 3 dage i pinsen. Samtidig var der hold af pilgrimme der startede fra Middelfart og Assens. Alle hold mødtes ved Domkirken i Odense.

Pilgrimsvandring er blevet populært igen. Siden middelalderen har man ellers ikke vandret som pilgrim, i hvert fald ikke i protestantisk sammenhæng. Efter reformationen døde traditionen ud. Nu, i vore dage, er mange begyndt at vandre igen. Både til de store pilgrimsmål ude i verden, og også her i Danmark blomstrer den gamle tradition i ” ny dragt”

I protestantisk sammenhæng bliver vandringen noget andet, end den var/er i sin katolske form. Fokus er her ikke på målet, - helligstedet. Ej spiller helgenerne nogen rolle. Pilgrimsvandringen er – i den form, den har antag på Fyn – blevet et åndehul for at finde fred og fordybelse en stund. Fordybelse i vores kristne rødder. Fokus er på vejen, at vandre sammen. På øjeblikket. Vi går ind i kirkerne langs med vejen. De står der med deres smukke, kølige rum og kalder til stilhed og eftertænksomhed. Tid til bøn og andagt – hvis man vil.

For ikke at forglemme, at vi vandrer ad små forårsskønne, fynske veje, skove og stier 3 dage i træk.

Det hold jeg gik med startede som sagt i Svendborg, og var en gruppe på 45 vidt forskellige mennesker. Flere havde været med sidste år, da pinsevandringen fandt sted for første gang. Folk var i alle aldre og køn og kom fra alle kroge af Danmark. Nogen var seriøse vandrere og adskillige havde vandret på Caminoen i Spanien, og andre igen havde gjort ture til pilgrimssteder i Norge og Sverige. For andre var det første gang de havde prøvet at vandre længere afstande over flere dage. Adskillige måtte give op på grund af vabler og overbelastninger af knæ og ankler. En enkelt måtte have lægebehandling på grund af en stor blodvabel. Heldigvis slap de fleste med ømme muskler.

Den første dag mødtes alle pilgrimme i Svendborgs ældste kirke, den smukke Sct. Nicolaj kirke. Herfra gik vandringen over Sørup, Kirkeby, Lunde til Kværndrup, hvor vi overnattede på Værkstedets skole. En strækning på 21. km. Det lokale forsamlingshus stod for aftensmaden og morgenmad næste morgen samt for frokostpakker. Vi sov på madrasser på gulvet. I de nævnte byer var kirkerne åbne, og de lokale menighedsråd havde sørget for kaffe/te, samt vand og saft og frugt. Flere steder holdt den stedlige præst et lille foredrag om kirken, og der var ofte en andagt for dem som havde lyst.

Næste dag vandrede vi videre over Søllinge, Sdr. Nærå til Fraugde hvor vi overnattede i det lokale fritidscenter. Strækningen var denne dag på 30 km.

Der var nogle flinke damer som ordnede maden og havde godt salg af øl, vin og vand. Undervejs havde vi stor hjælp af det lokale hjemmeværn, som kørte med i en følgebil. De var utrolige hjælpsomme, viste vej på svære tvivlsomme steder og tog sig ad dem som af den ene eller anden grund ikke kunne mere, eller trængte til vabelbehandling eller massage. De havde ligeledes plads til folks bagage.

Den første dag var det sol og sommer med en luftig vind, rigtigt vandrevejr, men den næste dag kom der et ordentligt møgvejr med torden, lyn og styrtregn. Så fik man set hvem der havde udstyret i orden. Den sidste dag blæste det kun fra en overskyet himmel – igen herligt vandrevejr.

Den sidste dag gik over Hollufgård, Hjallelse, til vi i samlet flok gik langs Odense å ind til domkirken i Odense hvor der var fællesgudstjeneste med pilgrimmene fra Assens og Middelfart. Den sidste strækning var på 15 km. Derefter var der hyggelig fællesspisning og udveksling af gemytlig sladder og historier fra turen.

Folk gik pilgrimsvandringen af mange forskellige grunde. Nogen gik den af religiøse grunde og deltog i de gudstjenester og andagter der var undervejs. Det gjorde de fleste, men de var bestemt ikke præget af overreligiøse holdninger. Andre gik med for at opleve et vandrende fællesskab, og andre igen for at nyde naturen og stradbasserne under en længere vandring i det smukke sydfynske landskab.

Personligt syntes jeg det var en rigtig god tur.

To kendetegn går igen på sådan en pilgrimsvandring. Bevægelsen, med den ydre fysiske bevægelse følger en indre bevægelse. Det ydre landskab afspejler det indre. Vi bevæger os.

Enkeltheden, er et andet kendetegn. Når man vandrer af sted med sin rygsæk, bliver det tydeligt, hvor lidt vi egentligt behøver for at leve. Det, der er nødvendigt til livets opretholdelse, kan bæres i rygsækken. Vores materielle levevis sættes i perspektiv af enkeltheden og friheden på vandringen.

Turen kostede 400,- og inkluderede fuld kost og logi, samt madrasser.

Pilgrimsvandringen på Fyn fandt første gang sted i pinsen 2002. Initiativtager var Pia Raug fra Fynsk Fokus, og Fyns amts kulturudvalg. Middelalderhistoriker ved Odense universitetet Tora Nyberg har stået for kortlægningen af ruterne.

Pilgrimsvandringerne fortsætter næste pinse, og evt. interesserede kan kontakte sognepræst Anette Schulz for yderligere information. Tlf. 62.27.11.15.

Trold.