Nye indlæg i forum

    • Buzkashi's Avatar
    • Har du forslag til Outsite?
    • Hej, ved ikke om det har været diskutteret før, men en køb og salg kategori, i forummet, kunne være en god idé?
    • gurli's Avatar
    • Vandring i Sverige
    • Jeg tror det er vigtigt, at tilrettelægge ture så man ikke nødvendigvis SKAL gå 40 km på tre dage. En seksårig kan sikkert godt,...
    • Milho's Avatar
    • Opdatering af profil
    • Der er ingen "felter der skal udfyldes" men... Man skal udfylde signaturen, før det hele virker. Vi arbejder på at løse problemet....
    • Urban packrafter's Avatar
    • Sovepose(r) til vinterbrug
    • Ja den er kommet og virker ret lækker. Jeg skal nok give en tilbagemelding når jeg har testet den. Muligvis Jeg får jeg mulighed...

Se flere »

Outsite sponsorer

Opret gratis bruger

Opret gratis bruger på Outsite.org. Læs gratis artikler, gratis vandreture osv.

outdoor hjemmeside

Opret gratis bruger her...

Køb adgang til Outsite +

Gratis vandreture, store rabatter, masser af inspirerende artikler og bøger mm.

koeb-adgang-til-outdoor-klub

Køb adgang her...

Turkalender

December 2014
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31

Hvem er online

Vi har 440 gæster og 9 medlemmer online

Tilmeld nyhedsbrev

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Ad Riksvej 326 over grænsen til Norge

Cykeltur i Sverige

I juni måned i 1994, lige da min sommerferie begyndte, og godt 2 uger inden Sjælland Rundt, valgte jeg at cykeltræne ved at tage på ferie i Norge og Sverige. Turen skulle foregå på min Dawes mountainbike, på norsk, en fjeldcykel. Udgangspunktet var Østersund i Sverige.

Planer havde jeg nok af i løbet af vinteren, så jeg lagde ruter for mulige scenarier.

Scenarie 1 ville bringe mig fra Østersund til Trondhjem, tog til Bjorli i Romsdalen, op ad Trollstigen, videre til Valldalen og Geiranger (Ørnestigen) Ca. 400 km, men med heftig bjergkørsel.

Scenarie 2 villle bringe mig fra Østersund til Stiklestad til Røros. Ca. 550 km. Turen kunne fortsættes til Jordet, Lutnes til Borlänge. I alt ca. 1000 km. Jeg endte med at planlægge og have kort med til denne tur.

Hjemmefra checkede jeg cyklen, fik  rettet mit baghjul, skiftede fra en 28 til en 24-tandsklinge foran (der er triplekrank) og monterede en forbagagebærer på cyklen. Smurte kæde, bremsekabler m.v. Sendte cyklen som rejsegods med DSB - det kunne man dengang. 80 kroner kostede det.

Pakkeliste og erfaringer beskrevet til sidst. 

Dagbogsnotater:

Lørdag d. 18/6 ´94.
Op 7.45. I bad, drak resten af Toves kaffe, slugte en portion havregryn, 2 æbler med. Tog bilen til stationen, havde sort affaldssæk + Lastein-sidetaske at slæbe på.

S-toget var lidt forsinket. Faldt i snak med 5 voxne danskere, og samtalen kom efterhånden til at dreje sig om S-togsforsinkelser. Sagde farvel, og god tur, købte æggesandwich + stor kaffe på Hovedbanen.

Tog til Stockholm kl. 11.15. Sad sammen med en koreansk pige fra Holland, 2 bridgespillende svenskere fra Belgien og 4 danskere, der skulle til Turku i Finland. Talte med musiker/pædagoggut på færgen på (storm)dækket. I toget skulle en flok spejdere vandre v. Kebnekaise, 3 andre skulle til Abisko op vandre ved en sø i 14 dage. Øh, drak kaffe + ostmacka, senere en diet-cola.

Stockholm. Koreanerpigen kunne ikke finde sin veninde, viste hende informationen. Hvornår åbner bagageudleveringen i Østersund? Kl. 18 sagde en ung gut. Kl. 7 sagde info-pigen? Gik på McDonalds, og læste Jan Guillo. Tilbage til stationen. Snakkede med finne, bosat i Stockholm.

Toget til Storlien forsinket. Afgang 22.10, kørte 23.20. Var i kupé med ung, lyshåret mor, dreng 10 år, 45-årig mand, der sov. Senere kom en smart, langhåret turledertype, lignede bassisten fra Moonjam. Læste, så, sov.

Søndag 19/6.
Blev vækket 5.40 af konduktøren. Østersund 6.00. Drak kaffe, vaskede mig. Kl.7 åbnede bagageudleveringen.

Pakkede cykel, bøjede den nye styrtaskeholder, kørte 7.30. Kunne ikke rigtig finde ud af byen på Frösjøn, men... Kørte forbi færgen, fandt Sverigesleden, cyklede.

Regn = småregn hele dagen, med få ophold. Spiste kl. 9 ved gravhøje fra 500-tallet, Mörsil over broen ved Rödön(?), spiste igen i byen før Järpen, spiste en is i Järpen (kørt ca. 100 km), og kæmpede mig videre til Kall, hvor jeg var inde og se kirken, der var åben. Regn, smådryp.

Jeg havde aftalt med mig selv at slå lejr ca. kl. 4. Kørte videre, nu grusvej, pladder og grus på strømper, buxer, tasker, kæde og tandhjul. Hvor skal teltet stå? Hvor er der vand? Fandt vand. Ret så meget regn. Kørte. Der? Nej. Der? Ja. Græs, tuer, skovfældeterræn.

Teltet var vådt, og blev vådere under opslagningen. Var færdig. Krøb ind, underlag, læste, tørrede lidt tøj, faldt i søvn. Vågnede. Pakkede sovepose ud. Sov til ca. 22. Klam.

Teltet hænger pga. ujævnt underlag. Der er vanddryp på inderteltet. Vand på gulvet. Lavede BB-kalops, efter at have styrket mig på chokolade og smøger. Tissede! Spiste. Skrev dagbog. Lytter til regnen. O.K. Her er flot udsyn over søen, og Åreskuten, hvis skyerne ellers letter lidt. Yeps. Vi ber bare guderne om godt vejr.
DATA 3206 dst, 135,53 trp, 48,5 max, 21,55 avs.

Mandag d. 20/6 ´94.
Sov længe. Det blæste en del. Teltet var rimelig tørt om morgenen. Lavede kaffe, spiste honningmadder. Pakkede sammen. Våde bukser, strømper og sko. Kæmpede mig op på vejen.

Derudad. Flot terræn m. udsyn over Kall-sjön + diverse fjeldformationer, halvlave. Afsted 10.30. Købte mælk, acrylvanter, smøger, tændstikker + pepsi i Kallsedet i rimelig stor butik. Manden sagde, at der manglede 7 m. i søen, så¨det var godt det regnede. Tjah. Modvind, småregn.

Spiste Crüesli på rasteplads, vaskede mig i elven kl. ca. 12. Sol! Videre mod Anjans fjeldstation. Puh. Mange bakker. Var der ca. kl. 2. Lukket ?! Kix. Videre. Opad. 2-3 gear tit. Var træt. Flot, bart terræn, m. høje bjergvolde m. træer omkring.

Krydsede grænsen. Asfaltvej! Åd knækbrød ved rasteplads ved sø. Mange flotte småklipper og hytter. Blev rigtig kold. Kom til Sandvika Fjällhotel. Drak kaffe, så VM-fodbold, Norge-Mexico ½ time, røg 2 smøger, betalte 10 kr. Det varmede.

Krydsede St. Olavs bro, både den nye og den gamle. Vandet i elven render nedad!! Fulgte elven nedad i vidunderlig flot, tit trang, dal. Herreterræn, nedadbakke. Tit var der rester af den gamle vej, hvor man kunne have camperet flot. Så resterne af St. Olavs gamle vej fra 1817 (?), der var fæstningsstillinger i området.

Kørte videre. Nu landbrugsterræn. Pokkersosse. Fandt sidespor, fulgte skovvej opad. Ligger med flot udsyn over elven, lidt langt væk. Spiste kl. 20 efter at have læst. 

Det har været tørvejr siden Sandviken. Skulle vaske op, der var en bil, talte med mand, der havde ledt efter metalrester oppe ved det gamle udsigtspunkt længere oppe af stien/vejen. Vaskede op, vaskede ansigtet, skrev dagbog. Kl. er 10, skal læse. Tørvejt. Måske mere? Vi ber guderne.
DATA 3325 dst, 118,41 trp, 48,5 max, 19,44 avs.

Tirsdag.
Flot vejr. Dovnede. Morgenrutiner. Kørte 10.45. Det har været en forvirret dag med mange pauser. Vejret har været blandet, lunere med mange små byger.

Drak kaffe + skinkehorn i et supermarked, inden jeg så Falstadsskogn. Tysk fangelejr, skoven henrettelssted. Tog sidevej, skovvej, stejlt, flot, ville ikke se Frosta, endte på tank i Åsen, skulle følge E6. Regn. Lastbiler. Drak cola + snickers.

Kørte. Skulle finde Langstein??, men så intet skilt. Endte i Stjördal. Tog E14 mod Hegra. På hele turen på E6, hvor der var smalt og vejarbejde, havde bagdækket opført sig underligt. Sejlede afsted. Det bulnede ud. Nå. Jeg kan nok nå til Selbu. Havde ikke set ordentligt på kortet, så turen over Hegra var en omvej, når man var i Stjördal. Ok.

Endelig fandt jeg vejen over Stuberg, stejl, elendig grusvej på sine steder. Kl. lidt i 20 sagde hjulet Pfiuuu. Dækket var der gået hul i, ligeså slangen. Fandt hegn i hjørnet af en mark, lavede köttfarssås m. markaroner, tog baghjul af, maden brændte på, mere vand, spiste, lappe slange + dæk, og byttede om på for- og bagdæk. Cyklen er jo smurt ind i gråt støv fra grusvejene, men...

Færdig. Pumpede, vaskede op, og forflyttede mig længere op på en anden (ud)mark, der er tømmer, skur og køer. Måtte passere et hegn. Nyt dæk i Stjördal i morgen. Vi ber bare guderne om god vind. G´nat kl. 23.
DATA 3441 dst, 115,73 trp, 50,7 max, 18,56 avs. P.S.: Ømme knæ fra morgenstunden af, senere fik venstre knæ det bedre, men... Måske er det her for meget! Konstant våde bukser og kulde.

Onsdag 22/6 ´94.
Stod rimelig tidligt op, pakkede inderteltet sammen først. Lastede cyklen, som holdt luft. Regn. Ned af jord/grusvejen til Hell(!), ind på en tank, over en bro, ind i et shoppingcenter. Købte et "kvalitetsdæk" til 110 kr. Af en yngre mand.

Drak kaffe + wienerbrød, vaskede mig, drak 2. kop, skiftede dæk, byttede rundt, så det nye dæk blev bagdæk., vaskede hænder, kiggede rundt i sportsbutikken. Det regnede stadig. Et Helsport Bivuak 1 i Goretex kostede 1495 N.Kr.

Afsted. Indimellem regn. Åd knækbrød ved 12-tiden i et busskur ved en kirke, kørte videre ad riksvej 705 op gennem dalen, meget flot, mærkelige "indbyggede" vandkraftsanlæg. Kom til en rasteplads med 10-12 borde og bænke + 1 (et) toilet MED VARMT VAND. Vaskede kolde, våde sokker + fødder, spiste crüesli.

Inden dette skete havde jeg været i Selbu, flot ved søen, og købt brød et sted, mælk, cola, toro solbærtoddy et andet sted, ringede til Tove+børn, gik over at vexle penge i banken. Besluttede mig for at rejse hjem fra Røros. Vejret er sgu´ for elendigt. Nå videre. 

Endte i Studal kl. ca. 17, og havde tænkt mig en kop kaffe, var våd på ben og arme, men sprang på varm mad, Sei Cordon Bleu m. chips. Havde nok forventet mig noget mere kulinarisk en friture-stegning, men maden smagte godt, og salaten var sprød. Så VM på 35-tommerskærm, Nigeria-Bulgarien 3-0, talte med dårlig gående dame (m. mand), som havde boet i Århus, det varmede, røg en cigaret til, kørte, vinkede.

Kørte en times tid opad, og endte med at smide mig ind ved en hytte, ligger midt på "græsplænen". 4 grader, sagde termometeret på terrassen. Satte cyklen i tørvejr der, varmede fødder, drak solbærtoddy. krøb i soveposen i teltet, læste. Det blæste meget.
DATA 3547 dst, 106,01 trp, 46,1 max, 17,98 avs.

Torsdag.
Sov til kl. ca. 12 efter at have læst det meste af natten, efter at have spekuleret og tænkt, bedt og drømt. Gider ikke rigtig køre nu, det "stormer" og flår i teltet ligesom det stadigvæk drypper jämnt.

Tog mig sammen og spiste crüesli, så brød, læste, nu cappucino m. extra kaffe og mælk. Klokken er lidt i 17, og hvor er der vand henne? Jeg kunne selvfølgelig prøve at samle/drikke regnvand. Nå. Dette bliver en dovne, slappe af dag, det blæser som nævnt kraftigt, men er blevet varmere her i løbet af eftermiddagen. Mangler 100 sider i min bog. Vil notere om mine erfaringer.

Lavede mad ved 20-tiden, kylling o pasta, smagte ikke særlig godt, brugte det sidste vand i "sutte"flasken og mælk fra sodavandsflasken. Det har været overvejende tørvejr her til aften. Sov ca. 22.
DATA 3547 dst, 0,00 trp, 0,00 max, 0,00 avs.

Fredag.
Vågnede tidligt, men sov videre. Stod op ved 9-tiden, lavede kaffe på "terrassen", temperaturen steg fra 3 til 10 grader på en halv time.

Pakkede sammen, cyklede forbi Tya Bru, senere stejlt opad, god medvind og asfaltvej. Havde tanket vand, og drak en hel flaske op mod vejens højeste punkt, 920 m.o.h. Flot udsyn mod øst, høje fjelde med en smule nysne på. God vej over fjeldet, som damen havde sagt på caféen, hvor jeg spiste.

Kom ned, og drejede til højre mod Glomås. Asfaltvej meget ad vejen, men også dårlig grusvej, var vist lige blevet høvlet. Der var flot langs søen mod Glomås, holdt rast og åd rosiner ved bro og vandkraft, 9 km til Røros. Grusvej og asfalt, én hård stigning før Røros.

Kom til stationen kl. 14.30 og betalte kassen (over 1000 kr) for at kunne køre hjem. Racede i banken og vexlede de sidste 200 d.kr., afleverede cyklen, vaskede mig tutti, rent undertøj, købte smøger, solgte frimærker (!), og sidder nu og nyder SOLSKIN i toget nedover. Hvorfor skinner solen først nu?? Har ca. 80 kr. at gøre godt med.

Ved Eidsvoll fik vi pludselig besked om, at det brændte på sporene, der var simpelthen skovbrand ind over sporene, grundet varme og tørke. Konduktøren hev fat i mig "Du skal til Kornsjö, ikke?" og så gik den vilde jagt i drosche (taxa) til Oslo, sammen med 4 andre.

Sentralstasjonen. Moderne. Købte cola, snickers og et cykelblad, og smed mig ind i toget, der afgik 22.43 på spor 17.
DATA 3622 dst, 75,22 trp, 55,4 max, 18,90 avs.

I alt kørt (3622 - 3071) = 551 km :5 køredage = 110,2 km pr. dag.

Lørdag.
Senere mod grænsen væltede 3 fulde piger/kvinder i rock-hippie-uniformer ind i toget, drak øl, ræbede sig, sang, skreg, hørte Marie Bergman på walkmand, sang Marie Bergmand, osv. osv. De skulle til Bornholm og holde ferie.

Talte også med to unge langhårede nordmænd, m/K, de skulle til Roskildefestivalen og høre Bjørk og noget "norrønt" musik. Inden da skulle de lige runde København og Fristaden. De havde også 5 dage... Sympatisk par.

Landede i København efter at have slængt mig på sædet, samlede tingene, greb telefonen (mønt!), nåede s-toget, og blev hentet i Køge af min viv og børn. Slut!

Pakkeliste: (ideelt set!!)

Styrtaske:
Billet, 2 kort + kopier, penge, dagbogsblade, pen.
Vindvest.
Sweather.
kasket+tørklæde.
Håndklæde.
Værktøj (3 dækjern, 3 umbraco, lappegrejer, klud, studs+ventil, 2 kabler, miniskruetrækker, 15-32 mm kombinøgle, 2 eger m. nipler, nippelnøgle, slange)
Chokolade, rosiner.
Astro-redningstæppe.
Morakniv.

Styrtaskeforlomme:
Vaskegrej (sæbe, tandpasta, tandbørste, kam, klud, sololie, 8 ml shampoo)
ske
lommekniv
(cykelcomputer under togtur)
toiletpapir

Højre sidetaske:
Telt
Ekstratøj (uldundertrøje, silkeskjorte, fjällrävenbuxer, shorts-t-shirt-sportssæt, 2 par u-hyl, 1 par sokker, 1 par cykelbukser)

Venstre sidetaske:
Minitrangia
Sprit
Mugg
Mad (smør, ost, spegepølse, sardiner, honning, brød, kix, frysetørret, cacao og cappucino
1 Nalgenedåse m. pulverkaffe
1 pose müesli.

Forreste bagagebærer:
Sovepose

Bagerste:
Skumunderlag
Vandflaske.

Derudover: Cykelpumpe og 0,75 l drikkeflaske til holder på cykel.

Erfaringer:
- Den dér med dækket. Det havde slået sig lidt hjemmefra, jeg må have fået beskadiget kanttråden under monteringen, men var for nærig til at skifte et nyt dæk ud.
- Have regnbuxer + lange uldne med + regnovertræk til fodtøj. Hue + vanter.
- seperat rejsetøj, dvs. et par lange bukser mere.
- ønsker lettere gore-texjakke
- ønsker lettere minitelt 1100 gram!! og så købe overnatninger, når vejret er dårligt
- mindre mad med, ingen smør, honning, sardiner, godt med kiks og knækbrød-mængden, og cacao+cappucino-pulvere.
- flere penge til mad, kaffe, busser + overnatninger.
- har kørt i fjällrävenbukser + silkeskjorte + sweather + goretex næsten hele tiden, og kun brugt cykeljakken kortvarigt. Vejret har drillet!
- Hvis jeg skal på tur alene igen, skal det være begrænset til 5 dage i felten, det er nok, især når man er alene. Det næste må være en tur langs Storfjorden eller også Svovlvær/Lofoten.