Nye indlæg i forum

    • Ljunggren's Avatar
    • Trangia for begyndere og øvede
    • Ja rödsprit som mest kaldes T-röd er 95% denatureret etanol eller en blanding af andre tunge alkoholer som fx. propanol. Det er vist...
    • Lotta's Avatar
    • Vandring i Sverige
    • Vil bare høre om der er nogen der har lyst at vandre Högakusten hike 2015 I kan læse mere på www.hogakustenhike.se og så ønsker...
    • Milho's Avatar
    • Opdatering af profil
    • Der er ingen "felter der skal udfyldes" men... Man skal udfylde signaturen, før det hele virker. Vi arbejder på at løse problemet....
    • Urban packrafter's Avatar
    • Sovepose(r) til vinterbrug
    • Ja den er kommet og virker ret lækker. Jeg skal nok give en tilbagemelding når jeg har testet den. Muligvis Jeg får jeg mulighed...
    • Outdoor Rødovre's Avatar
    • Test af MSR Windboiler
    • Quote: Tak for en god anmeldelse af et tilsyneladende fedt produkt. Pottens fatning på brænderen virker som en klar forbedring i forhold til...

Se flere »

Outsite sponsorer

Opret gratis bruger

Opret gratis bruger på Outsite.org. Læs gratis artikler, gratis vandreture osv.

outdoor hjemmeside

Opret gratis bruger her...

Køb adgang til Outsite +

Gratis vandreture, store rabatter, masser af inspirerende artikler og bøger mm.

koeb-adgang-til-outdoor-klub

Køb adgang her...

Turkalender

December 2014
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31

Hvem er online

Vi har 237 gæster og 8 medlemmer online

Tilmeld nyhedsbrev

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Skjoldungestien igennem Sagnlandet Lejre

Vandretur på Skjoldungestien igennem Sagnlandet Lejre


Skjoldungestien er noget af det flotteste og mest afvekslende jeg har vandret på Sjælland, og historiens vingesus fra vikingetiden, kan man tydeligt fornemme. Stien ligger centralt på Sjælland og er velegnet til to eller måske tre dage og er let at komme til og fra.


Fra folderens forside

"Skjoldungestien er et netværk af stier, der alle går gennem Gl Lejre. Ifølge sagnene var Gl. Lejre hjemsted for kongeslægten Skjoldungerne, efter hvem stierne er opkaldt
Den første Skjoldungesti havde grene til Osted, Boserup Skov og Gevninge langs Lejre Å, Korenrup Å og Lavringe Å.
Skjoldungestiens nye forgreninger går gennem Roskilde og Hvalsø gennem skov, overdrev, strandenge, åer, søer og åbent agerland.
Der er et væld af vigtige kulturhistoriske minder langs ruten, der løber i et af oldtidens vigtigste landskabsstrøg. Turen er ca. 30km lang."

Logistikken

Om eftermiddagen fredag den 28. oktober 2011 mødtes Kim (Volvofm12) og Jens (Jens1968) i hver sin bil ved P-pladsen i udkanten af Hvalsø. P-pladsen ligger ved Skjoldungestiens syd-vestlige endepunkt og lige op til Storskoven som er en del af Bidstrupskovene.
Vi har valgt at bruge fredag-lørdag på en vandretur ad den nye Skjoldungesti med en afstikker til en nyetableret naturlejrplads lige uden for Lejre.
Vi lader den ene bil stå og kører sammen i den anden til Skt. Hans Hospital, som ligger lidt øst for Boserup Skov. Her vil vi starte vores tur.
Egentlig går Skjoldungestien helt ind til Roskilde centrum, men da vi er heldige at have to biler, vælger vi at slippe for byvandringen i denne omgang. Hvis man ikke har to biler vil det være oplagt at benytte toget mellem Hvalsø og Roskilde til returtransporten.

 

Der er formodentlig også gode transportmuligheder med bus og i folderen over Skjoldungestien er en del busstoppesteder markeret. I det hele taget er folderen, som beskriver Skjoldungestien, i en høj kvalitet. Kortet er et detaljeret 4cm kort med højdekurver og markering af de vigtigste seværdigheder, man passerer.
Feinschmeckeren vil måske savne koordinatangivelser på kortet.

Stien er forholdsvis velmarkeret med pæle, som ikke altid står lige tæt, men vi var sjældent i tvivl om, hvor vi skulle gå. Faktisk er hver enkelt pæl markeret med en prik på kortet i folderen! I Bidstrupskovene er der dog et par strækninger, som istedet er markeret med prikker på træerne (grøn prik med hvid ring omkring).
Faktisk lykkedes det os at gå lidt galt et par gange, men det var nok primært fordi vi er nogle uopmæksomme snakkehoveder, men det kan dog ikke anbefales at gå ruten uden kort.

Langt overvejende går man på små grus- eller skovstier igennem agerland og skovområder. Indimellem på grusveje og sjældent korte strækninger på asfaltveje. I forhold til sjællandsk standard og muligheder er det en meget fin rute, hvor naturen absolut er i højsæde.

Fredag den 28. oktober 2011

Vi startede turen ved Skt. Hans Hospitalet ca. kl. 15.45 og nød en dejlig tur langs Roskilde Fjord og igennem Boserup skov.
Vejret var fint for årstiden. Omkring 8-10 grader, tørt og klart. Trods dette mødte vi ikke mange andre langs ruten og overhovedet ingen med rygsæk på, men det gør man nu generelt sjældent i Danmark.
Stien går videre ned langs Korenrup Å igennem et dejligt naturområde ud til Svogerslev og Korenrup Sø.
Det er nu blevet så mørkt at vi finder pandelamperne frem og i den sidste skumring kan vi se den imponerende skibssætning i Sagnlandet ved Lejre Museum.
Kort efter forlader vi den nye Skjoldungesti og stikker mod syd ad den gamle Skjoldungesti ned mod Lejre. Efter 13km i alt er vi fremme kl. 19 ved overnatningspladsen, som er den helt nye naturlejrplads NØ for Lejre.

Overnatningspladsen

Pladsen er endnu ikke indviet men må gerne benyttes.
Det er en fin plads med et lille shelter med plads til ca. 4 overnattende personer. Shelteret er lavt og med godt udhæng, så selv slagregn burde kunne klares nogenlunde. Til gengæld er der ikke så højt til loftet, og det er kun lige akkurat at man kan sidde oprejst langs kanten.
Vand kan hentes ved den nærliggende spejderhytte, og der er også lavet et fint muldtoilet, hvor toiletpapiret hænger på flot snittede grene, som er skruet op på væggen.

Pladsen ligger forholdsvis ugeneret og mens vi var der så vi kun to morgenvandrere. Den ene kom fra huset, hvor vi om aftenen netop kunne skimte lys i et vindue. Han kunne fortælle at pladsen kun har været lidt benyttet siden den var klar for 4-6 måneder siden.
Pladsen skæmmes lidt af at ligge tæt ved et vandværk, som man indimellem kan høre lyde fra. I baggrunden høres også af og til et tog, men alt i alt er det en forholdsvis ugeneret plads og i øvrigt den eneste i nærheden.

Bålpladsen er blot en nedgravet rundkreds af sten. Det er udmærket, men det som er lidt irriterende er, at bålpladsen er placeret 4-5 meter fra shelteret. Dvs. man kan ikke sidde i shelteret og nyde bål og varme. Det foregår på jorden henne ved bålstedet. Om det kun er en midlertidig bålplads, man har placeret her, eller om det er den endelige placering ved vi ikke.

Pladsen ligger ved Klostergårdsvej 66 i Lejre og findes som nævnt endnu ikke på Ud-i-naturne kortet men linket nedenfor under info viser den præcise beliggenhed. Pladsen er desuden markeret på kortet i folderen over Skjoldjungestien.

Lørdag den 29. oktober 2011

Da vi gik i seng var der flot stjerneklar himmel. Det står desværre i skærende kontrast til morgenen, hvor tågen ligger tyk og har gjort alt fugtigt og klamt i nattens løb.
Efter vi har varmet os ved et morgenbål, smider vi sækkene på ryggen og går retur nordpå ad den gamle sti til vi atter er tilbage på den nye sti. Derfra går vi nu mod vest.
Ret hurtigt kommer vi forbi Lejre museum, som er åbent. Entré er gratis, men vi vælger at drage videre i tågen. Vi går så ud over Kongehallerne, som er spækket med mindesmærker fra vikingetiden. Grundet tågen kan vi desværre kun se det, som er helt tæt på stien.
Efter at have passeret en mindre skov, hvor der var jagt, kom vi til indgangen til Lejre Forsøgscenter og derefter igennem et flot område med en smagfuldt indrettet golfbane.

Frokosten indtager vi på udsigtspunktet Syvhøje, som består af OTTE gravhøje! I godt vejr er der formodentlig et flot vue herfra. Nu må vi nøjes med at beundre de flotte efterårsfarver i skoven og glæde os over at det er tørvejr med en fin vandretemperatur. Ca. 10 grader.

Vekslende stykker af land og skov fører os til Bidstrupskovene, hvor der er forholdsvis meget liv. Flere spejder/skole-kolonier og et par store skovturs-selskaber nyder livet i denne utrolig flotte og afvekslende skov.

Efter 20km vandring er vi fremme ved bilen i Hvalsø. Da er klokken ca. 17 (og det er stadig tåget!).
En lille halv time senere er vi tilbage ved den anden bil ved Skt. Hans og kan sige farvel og tak og fortsat god weekend til hinanden.
For der er jo stadig hele søndagen tilbage til at nusse om vores respektive familier....

Resumé

Skjoldungestien er noget af det flotteste og mest afvekslende jeg har gået på Sjælland. Historiens vingesus fra vikingetiden kan man tydeligt fornemme adskillige steder. Stien ligger forholdsvis centralt placeret på Sjælland og offentlig transport til og fra såvel som mellem start og slut er (vist) forholdsvis overkommelig. Med den nyetablerede naturlejrplads ved Lejre er stien fint egnet til vandring over 2 og måske 3 dage, hvis man ikke nødvendigvis kræver 20+ km i støvlerne for at være tilfreds.

Jeg vil på det varmeste anbefale Skjoldungestien til andre. Vi overvejer selv at gå den igen, en dag hvor det ikke er tåget, så vi for alvor kan nyde naturen. Også den som ikke ligger klos op ad stien....

Alternative forslag

Vi valgte at gå stien med en enkelt overnatning. Det blev til 13+20km og hang fint sammen.
Undervejs talte vi om, at turen også kunne bruges til en 3 dages tur fra fredag til søndag. Måske især om vinteren hvor dagslængden er begrænset.
Så vil vi foreslå, at man går turen den modsatte vej: Starter fredag ved Hvalsø og går en kortere eller længere tur i Bidstrupskovene. Ikke nødvendigvis ad selve Skjoldungestien. Overnatning et sted i Bidstrupskovene på en af de 5 naturpladser, som er etableret i skoven.
Lørdag går man de 16-20km til naturpladsen ved Lejre og søndag 13km nordpå til Boserup.

Ved Boserup er det også muligt at forlænge vandreturen ved at slå ind på Fjordstien, som går her. Både i Boserup Skov og andre steder langs Roskilde Fjord er der naturlejrpladser, som kan benyttes. Find dem på Ud-I-Naturen kortet (se link nedenfor).

Praktisk info og referencer

Skjoldungefolder

Skoldungestien (Den gamle folder)

Den nye lejrplads

Folder Bidstrup skovene

Kort over Bidstrup skovene

Find naturlejrpladser