Nye indlæg i forum

    • Buzkashi's Avatar
    • Vintertur/Workshop
    • @Milho, jeg så godt videon - man får jo helt lyst til at tage afsted :-) Nu har jeg meldt mig til turen og glæder mig rigtig meget....
    • Bloomblast's Avatar
    • Nordkalotten, norge
    • Hej Vil høre om der er nogen der har noget erfaring med den lange Nordkalotten?? Synes ikke rigtig jeg kan finde noget ordentlig...
    • Søgaard's Avatar
    • Vandring i Sverige
    • Med al respekt er stemningen ikke det, der er vigtigt for en 5-årig. Vel er både Classic-start og målgang spændende, men for en gut...
    • Buzkashi's Avatar
    • Har du forslag til Outsite?
    • Hej, ved ikke om det har været diskutteret før, men en køb og salg kategori, i forummet, kunne måske være en god idé?

Se flere »

Outsite sponsorer

Opret gratis bruger

Opret gratis bruger på Outsite.org. Læs gratis artikler, gratis vandreture osv.

outdoor hjemmeside

Opret gratis bruger her...

Køb adgang til Outsite +

Gratis vandreture, store rabatter, masser af inspirerende artikler og bøger mm.

koeb-adgang-til-outdoor-klub

Køb adgang her...

Turkalender

December 2014
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31

Hvem er online

Vi har 305 gæster og 13 medlemmer online

Tilmeld nyhedsbrev

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Vandretur i Lake District - Nordengland

Adrenalinen pumper og hjertet hamrer stadig derudad på trods af cigarettens dulmende effekt. Har lige overvundet mig selv ved at krydse en 2-3 meter lang og kun 20 cm bred, glat og fedtet afsats. Kigger på, at de sidste fra gruppen kommer over.

Mark står klar med reb og en hjålpende hånd, og det er nødvendigt, for der er kun glat klippevæg at støtte sig opad til venstre, men frit fald ned langs bjergsiden til højre! Slukker min cigaret, propper skoddet i lommen og kigger opad Sharp Edge.

Med denne hurdle overstået, er vejen mod toppen af Blencathra fri, og jeg begiver mig af sted.

 
Vi er i Lake District i Cumbria i det nordvestlige England, et åbenbart overset område på denne ellers udmærkede side. Men overset er området bestemt ikke i England, hvor det anses for at være kongen over alle vandreområder. Det er nu heller ikke så mærkeligt, for Lake District rummer fantastiske udsigter fra de højeste bjerge i England, heriblandt Scafell Pike, der med sine 978 m er det højeste bjerg i England. Lake District ER fantastisk, ingen tvivl om det, og jeg skal her prøve at formidle det budskab. Det gør jeg med fem nedslag i området. Det er 2 år siden nu, så hukommelsen kan godt svigte en smule med hensyn til detaljer, hvorfor jeg har haft især Wikipedia til hjælp. Men jeg kan dog huske, at alle fem ture blev gennemført som dagsture ud fra Durham, hvor jeg læste på det tidspunkt! 

Kort1 
Scafell Pike

P1010015Stod på parkeringspladsen ved mit college i Durham. Jeg var den eneste, men klokken var altså også kun lidt i 7. Jeg var forventningsfuld som bare s….! Lige om lidt skulle jeg ud på min første vandretur i England, og den første i bjerge siden 1998, hvor jeg sloges med aber og en kødrand af buddhistiske pilgrimme på det hellige bjerg Emeishan (3030 m) i den kinesiske Chengdu-provins. Efter et par timer i bilen dukkede bjergene op, Lake District! ”Så er vi der”, tænkte jeg noget, men det var vi bare ikke, der skulle gå endnu en time, efter noget der mindede om uendelig kørsel på små, smalle veje. Men nu var vi der altså. Fristedes til at kalde det Lars Tyndskids mark, men kunne hurtigt konstatere, at koordinaterne var helt forkerte. Omtalte mark lå et helt andet sted! For det her var ”bare” den yderste gård, Seathwaite Farm, i den midt-vestlige del af nationalparken og udgangspunktet for vores tur op til Scafell Pike. Noget af en start, syntes jeg nok. Efter aftisning og påfyldning af vand sætter vi ud. 
Ruten går opad Corridor Route med fantastisk udsigt til det U-formede Sca Fell-massiv. Det er måske det mest imponerende panorama i Lake District: Mickledore-passet med Sca Fell til højre og Scafell Pike til venstre. Det er en nem, men lang walk-in til bjerget og gruppen splittes hurtigt, men efter en pause ved Broad Crag Tarn er alle igen samlet til en (så nogenlunde) fælles opstigning. Herfra bliver turen hårdere. 
Vi kommer lidt op og ned af boulders og store klippepartier, og det sidste stykke mod toppen er ren hopperi fra sten til sten, der virkeligt trækker tænder. Kl. 13.30 når vi endelig toppen på 978 m, og det er tid til frokost. Det blæser en halv pelikan, temperaturen er på -5 °C og der er snefnug i luften, men lidt læ kan man da finde til at indtage sin mad og drikke sin kaffe.
Under frokostpausen bliver en alternativ nedgang vedtaget, og vi går langs højderyggen med udsigt til nabotoppene, Broad Crag, Ill Crag, Great End, Allen Crags og Glaramara, inden vi igen drejer ned på Corridor Route nedenfor Broad Craig Tarn. Undervejs, især nede på det fladere stykke, snakkes der livligt på trods af, at alle er ved at være godt brugte. Historier udveksles, og da vi stort alle er udenlandske studerende går snakken især på, hvor vi kommer fra. Snart kan vi dog komme til at tale om andre og sjovere ting, da ”turisterne” i gruppen, der troede, at vandreklubben arrangerer walks in the park, hurtigt falder fra. Især denne tur gav frafald, og som året og turene skrider frem er vi en lille fast kerne, der er af sted.
 
Blencathra

Naturen ved lake districtDet var en tåget martsdag, som efterhånden blev så solrig og fantastisk, at vi nær ikke var kommet ned af bjerget. Folk slappede simpelthen for meget af! Hvor Scafell Pike havde et langt tilløb, starter stien op til Blencathra lige ved siden af hovedvejen til Keswick, og efter en relativ stejl tur op ad bakken nås Scales Tarn. Blencathra er ikke bare et af de nordligste bjerge i Lake District, det er også et af de mest populære, og ikke uden grund. Og den grund findes her ved Scales Tarn: den udfordrende østlige Sharp Edge, der byder på det bedste scrambling i hele Lakeland.
Og der sidder jeg så, midt på opstigningen og kan nyde udsigten, fordi jeg jo er kommet over denne turs største udfordring: den smalle passage med lodret fald som nærmeste nabo. Formålet med denne lille pause virker ikke: jeg skulle have pulsen ned inden sidste etape opad bjerget, men når så udsigten tager pusten fra én, så er man jo lige vidt…
Under frokosten på toppen snakkes der ivrigt om bjergets udfordringer, og herfra er det også relativt tydeligt ved selvsyn at se, hvorfor bjerget hedder Blencathra. I mange år blev bjerget betegnet med navnet Saddleback, efter formen af bjerget set fra syd, men nu går den under Blencathra, som menes at stamme fra de to cumbriske ord blaen (en bar bakketop) og cathrach (en stol). Og den bare bakketop formet som en stol, beskriver perfekt Blencathra’s topografi.
Grassmoor og de 4 andre, mindre toppe, vi var over den dag, er en helt anden oplevelse end Scafell Pike og til dels Blencathra. Vi er stadig i den nordlige del af Lake District, og Grassmoor lever ligesom Blencathra op til sit navn, på den måde at bjerget er dækket af græs og lyng. Og det gør, at dette bjerg føles som en naturlig fortsættelse af sidste turs nedgang fra Blencathra. Men væk er den dramatiske scrambling og de rå klipper. I stedet føler man sig for alvor hensat til the rolling hills i Midtengland. Umiddelbart gør det næsten Grassmoor kedelig i forhold til spændingen på Blencathra, men som dagen skrider frem, får man øjnene op for det grøn-brune landskab. Grønt er godt for øjnene, men frem for alt, så er det den variation, der findes i Lake District, som også gør Grassmoor besværet værd. Kun på toppen (852 meter) tittede klipperne frem. Typisk nok, at man ikke kan få et stykke græs at sidde og spise frokost på!!
 
Langdale Pikes og High Raise

P1010141Med Langdale Pikes har vi bevæget os ned i den centrale del af området. Af denne grund er Great Langdale-dalen et populært samlingspunkt i Lake District på grund af de mange toppe, inklusiv Scafell Pike, der kan nås herfra. Men måske er det bare den fremragende pub, der ligger ved New Dungeon Ghyll-hotellet og parkeringsområdet, som er trækplasteret?! Pubben fik nu som altid lov til at vente til dagens strabadser var overstået. I stedet for at gå vest mod Scafell Pike, vendte vi os mod nord for at krydse over Langdale Pikes og bestige High Raise, bjergklyngens moder. ”Børnene” er: Pike of Stickle, Harrison Stickle, Loft Crag and Pavey Ark. Denne tur virker som en kombination af Scafell Pike, Blencathra og Grassmoor. Alle variationerne samlet i én tur: den lange, men behagelige walk-in, det græsdækkede bakke-agtige udseende, og den dramatiske afsluttende scrambling. Nedefra fremtræder Langdale Pikes som skarpe og stenede, men som vi bevæger os op igennem Great Langdale, er det bølgende, grønne landskab dominerende. Men det er slut, da vi står ved foden af High Raise. Som den ligger der, ligner bjerget ”bare” en stor, stenet kam, der stikker op af græsset og vandet, men under vores pause ved den store tarn kan vi konstatere, at der skal scrambles på et stejlt stykke skråt op af bjerget. 
Vi, der var med på Blencathra, er forventningsfuldt spændte, mens de andre nærmere ser en smule skræmte ud… Turen op forløber uden problemer, men det er stadig en fantastisk udfordring for os, der mest er til vandring og ikke deciderede klatreture op ad lodrette vægge…
Og sikke et fantastisk syn, der venter os på toppen. High Raise er måske ikke et af de mest spektakulære bjerge i Lake District, men dets centrale placering giver en fantastisk udsigt over hele området. Således kan alle Englands bjerge over 3000 fod (914 meter), for eksempel de populære Skiddaw, Helvellyn, Scafell Pike og Sca Fell, ses herfra. Ligeledes mødes mange højderygge her: den nordlige ryg fortsætter over Ullscarf og High Seat mod Keswick, mens ryggene mod øst fører til Dunmail Raise. Endelig fortsætter den sydøstlige ryg henover Langdale Pikes, hvor vi kom fra, til Loughrigg Fell.
Alt dette får vi peget ud af vores kyndige leder af vandreklubben, Mark, der kender Lake District som sin egen bukselomme. Man kan godt misunde manden lidt, når man sådan sidder der og lytter og ved, at man kun har én tur tilbage, mens man er studerende i Durham. 
Det har været nemt og billigt at være med i Ustinov College Walking Society: man skal bare møde op ved bilerne på det aftalte tidspunkt, sætte sig ind, gå turene og betale £5 til benzin…
 
Bowfell

P1010142Bowfell blev min foreløbigt sidste tur i Lake District. Det var juli, og varmen havde for alvor fået fat, også i bjergene. Bowfell er med sine 902 meter det 6. højeste i området. Beliggende i yderkanten af Sca Fell-massivet, er vi næsten tilbage, hvor vi startede. Samtidig stikker Bowfell også ind i Great Langdale og Borrowdale, hvorfor bjerget med sin pyramideform har en profil, der ikke bare kan ses fra de fleste andre ture i området, men som også drager én som en magnet. Det var da også det eneste bjerg, vi besteg på baggrund af efterspørgsel i klubben. Folk havde jo gået rundt og bemærket den...! Som sådan husker jeg også bare den karakteristiske top og især turen derop ad en meget stenet rute, der hedder River of Boulders. Det er ikke for ingenting, at mine såler ser ud, som de gør, den dag i dag!
Geografi
Lake District er ca. 55 km på hver led (nord-syd/øst-vest) med mere end 3500 km vej til vandring, cykling og ridning. De karakteristiske U-formede dale, hvoraf mange huser de søer, der giver nationalparken sit navn, er formet af sidste istid. Under trægrænsen er Lake District domineret af den oprindelige egeskov og de nyere nåleskove. Over trægrænsen møder man først åben hedeland, siden bliver det stenet og bart. U-formen fortsætter selvsagt oppe i bjergene, men her kaldes de små søer tarns. Navnet tarn stammer fra det gamle skandinaviske ord tjörn, der betyder dam. Betydningen af disse tarns kan ikke undervurderes, da de udgør et naturligt godt sted at holde pauser… 

Klima

P1010155Grundet sin placering ved den nordvestlige kyst og dens bjergfyldte geografi, er Lake District et af de vådeste områder i det ellers i forvejen regnfyldte England. Den gennemsnitlige årlige nedbør overstiger 2000 mm, men med stor lokal variation. Marts til juni er de tørreste måneder, mens oktober til januar er de vådeste. I bjerge er der naturligvis også altid vind, mens temperaturudsvinget i dalene er relativt moderat, fra gennemsnitlig 3 °C i januar til ca. 15 °C i juli. De relativt lave bjerge (de 25 højeste ligger mellem 828 m og 978 m) gør, at mens der kan forventes sne om vinteren, så kan bjergene også være snefri på ethvert givent tidspunkt. Således sneede det på toppen af en ellers snefri Scafell Pike, da jeg var der i februar 2005. Hvis der falder sne, er det som regel kun mellem november og april. Set over hele året, har dalene typisk 20 dage med sne, 200 våde dage og 145 tørre dage. Og så er tåge selvfølgelig normalt hele året! 
Flora og Fauna
Nationalparken er hjem for en stor naturlig variation, heriblandt arter som kun findes her på engelsk jord. Det drejer sig f.eks. om en af de få kødædende planter i England, mens også det røde egern har fundet et fristed for sin grå fætter, der har fortrængt den over resten af England. Enhver, der nogensinde har sat fod i en park i London, ved, hvad jeg taler om!! Ligeledes findes her Englands eneste bestand af ynglende kongeørne. Søerne rummer flere truede fiskearter, hvorfor der i 2002 blev indført nye strenge regler for områdets lystfiskere.  
Udviklingen af Lake District
Der bor ca. 40.000 i Lake District, så det er langt fra tomt, selvom det kan synes sådan, når man lige kommer uden for byerne. Fårelandbrug er allesteds nærværende og mange stier i de lavere niveauer går langs de stendiger, der så karakteristiske i det britiske kulturlandskab. Herudover har der været minedrift af f.eks. kobber og bly samt naturligvis også skovindustri. Men det er naturligvis potentialet for turisme, der har fået overtaget. 
 

P1010188Så tidligt som 1778 udgav præsten Thomas West A Guide to the Lakes, som begyndte den moderne turisme i området. West listede stationer, hvor turister kunne nyde de udsigter over landskabet og give karakterer for den æstetiske værdi! Ved nogle af disse stationer, opførtes der bygninger til at fremme processen, og så var turistudviklingen af områder ligesom sat i gang. Den berømte poet, William Wordsworth, fader til den romantiske periode i England, udgav sin egen Guide to the Lakes i 1810, der med 5. udgave i 1835 skiftede navn til A Guide through the District of the Lakes in the North of England. Det var den bog, der for alvor populariserede Lake District. Jernbanen førte til endnu en ekspansion af turismen, og antallet af turister blev ikke mindre, da jernbanen blev afløst af bilen. 
Det fortsat stigende antal turister førte i 1951 til oprettelsen af nationalparken. Med dette skridt anerkendte man behovet for at beskytte miljøet i Lake District fra kommerciel og industriel udnyttelse. Etableringen af nationalparken betød kort og godt, at man kunne bevare det, som gæsterne kom for at se. Og de kom nu ad M6-motorvejen, der blev ført forbi den østlige side af regionen. 
Mens infrastrukturen gjorde sit til at give lettere adgang til området, blev folk især tiltrukket af den “bibel”, som Alfred Wainwright udgav i 1950’erne. Pictorial Guide to the Lakeland Fells giver detaljeret information om 214 toppe i området og de supplerende håndtegnede kort og panoramabilleder bliver stadig flittigt brugt som guide. Som i alle andre bjergrige områder, er der også i Lake District gået sport i at bestige alle væsentlige toppe, her altså 214…  
Turismen er selvfølgelig nationalparkens førende industri med ca. 14 millioner besøgende om året. Det gør ligeledes naturligt den lokale økonomi afhængig af turismen, og dens negative effekt kan mærkes. Jorderosion som følge af vandring er nu et betydeligt problem, og der bruges millioner af engelske pund for at beskytte overbenyttede spor og stier.
 
Overnatning

P1010204Centrum i Lake District er Keswick. Her kan der provianteres, her findes grejbutikkerne og her er overnatningsmulighederne. For mig at se, indbyder Lake District nemlig til at bruge Keswick (eller alternativt Windermere for den sydligste del af området) som base og så derfra planlægge en række dagsture til de forskellige toppe og ruter, man nu har udset sig. I Keswick kommer overnatning i form af hoteller og Bed & Breakfast’s. Derudover er der Striding Edge Hostel, der tilbyder vandrehjemsforhold i 1000 fods højde. Et alternativ er camping barns, altså primitiv overnatning i en lade med adgang til køkkenforhold, toilet, vand osv. til en pris af £6. Der findes 12 af disse i området, og kapaciteten ligger på 8-18 overnattende gæster. Der er altså god grund til at reservere i højsæsonen! Fordelen ved disse er, at de ligger tættere ved udgangspunkterne for nogle af ruterne, der ofte starter længst ud i dalen ved den sidste gård. Der er da også udgivet barn-to-barn kort, der dækker populære vandre- eller cykelture, selvfølgelig punkteret af overnatning i lade. Der er altså ikke umiddelbart nogen grund til at tage teltet med. Medmindre man altså vil… I det tilfælde driver National Trust en række campingpladser, der opererer på first come, first served basis med priser på £4,50-4,80, afhængig af sæson.   
CROW (The Countryside Rights of Way) er den lov, der definerer reglerne for vores færden i den engelske natur. Vi har nemlig lov til at gå, løbe og klatre forholdsvist frit i England (og Wales, som loven også dækker), ud over etablerede offentlige stier. Disse områder kalder englænderne Access Land, der har dette charmerende lille symbol.
I områder med åben adgang kræver cykling, ridning og kørsel stadig tilladelse, og der må ikke camperes! Dette gælder også for de 55% af Lake District med åben adgang. Det betyder dog ikke, at folk ikke gør det. Har flere gange set folk kigge efter egnede steder at slå et telt op, når man er kommet ned af bjergsiden om eftermiddagen…
 
Links

P1010211http://www.lake-district.gov.uk/ 
Nationalparkens hjemmeside, som er et godt udgangspunkt for planlægning af turen. Her er info, kort, oplysninger om transport, overnatning osv. 
http://www.keswick.org 
Byens hjemmeside, der informerer om Lake District.
 
http://www.golakes.co.uk/map/ 
Især med kort over Cumbria og Lake District.
 
http://en.wikipedia.org/wiki/Lake_District
Som til de fleste andre emner, er Wikipedia leveringsdygtig i nyttig viden om området. Har også leveret fakta til denne artikel.
 
http://www.lakelandcampingbarns.co.uk/
Primitiv overnatning Lakeland-style!
http://www.countrysideaccess.gov.uk/
Reglerne for færden i de åbne engelske landskaber.
 
http://www.lakedistrictwalks.com/ 
Privat hjemmeside med beskrivelse af over 40 vandreture i Lake District, billeder, distancemåler og GPS-sektion.
 
http://www.ordnancesurvey.co.uk/oswebsite/
Englands svar på kort- og matrikelstyrelsen. Udgiver kort til stort set alle målgrupper, også detaljerede vandrekort ned til 1:1,250, som produceres ud fra digitale data, så man kan få nøjagtigt det kort, man ønsker.

P1010232

P1010238

P1010240

P1010243

P1010247