Nye indlæg i forum

Se flere »

Opret gratis bruger

Opret gratis bruger på Outsite.org. Læs gratis artikler, gratis vandreture, skrive i forummet og meget mere.

outdoor hjemmeside

Opret gratis bruger her...

Køb adgang til Outsite +

Gratis vandreture, store rabatter, masser af inspirerende artikler og bøger samt tips og tricks til din tur.

koeb-adgang-til-outdoor-klub

Køb adgang her...

Turkalender

November 2014
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
3
4
5
6
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
24
25
26
27
28
29
30

Hvem er online

Vi har 158 gæster og 5 medlemmer online

Tilmeld nyhedsbrev

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Arctic Circle Trail

Kimen til ideen om at gå Arctic Circle Trail (ACT) blev sået i foråret 2012. Jeg var flyttet til Nuuk for at arbejde et halvt år, og samtidigt også opleve den grønlandske natur. Nu havde jeg læst en smule om ACT inden, og tænkte at den skulle da prøves nu, hvor jeg var deroppe alligevel. Men jeg endte med at udnytte mulighederne i Nuuk-området i stedet for. Ud over weekendturene rundt om Lille og Store Malene tog et par kolleger og jeg ind i bunden af Nuuk Fjorden og gik fra Kapissillit til bunden af Ameraliken og ind i Austmannadalen. En fantastisk tur og den grønlandske natur fik for alvor fat mig. Når man har fået en ide men ikke ført den ud i livet, kan den nage som en sten i skoen – og det gjorde ACT. Ruten er nemt tilgængelig: Fly fra København til Kangerlussuaq, ud af døren i lufthavnsbygningen og så er man på ruten; nemt og ligetil. Personligt har jeg tidligere syntes at Grønland var meget langt væk – både fysisk og mentalt. Hvordan var landet? Hvordan var naturen? Hvad har man brug for af udstyr for at kunne klare sig? Derfor har det tidligere ikke rigtigt været en overvejelse at forlægge nogle af sine vandreture derop. Men efter at have boet deroppe forsvandt den mentale afstand. Pludseligt lå Grønland meget tæt på og var tilgængeligt – Dog var den fysiske afstand stadigt den samme her fra hjemmet i Danmark, men det er heldigvis den nemmeste forhindring at passere. Da jeg skulle til kongres i Nuuk i starten af september 2013, så jeg mit snit til at få stenen ud.


Planlægning
1Cicerone har en guide til ACT, som jeg fik bestilt, jeg fik lagt vejen forbi scanmaps i Studiestræde i København og fik købt de tre kort der dækker ruten (“Kangerlussuaq”, “Pingu” og “Sisimiut”).

Da jeg skulle gå turen alene, begyndte jeg at se efter hvilke nødsendere der var på markedet. Endte med at købe en ACR Personal Locator Beacon. Den er dyrere end en SPOT, men til gengæld er der ikke noget abonnement. En anden detalje jeg skulle have på plads var, hvad jeg lige skulle gøre af mit tøj, sko og andet jeg skulle bruge til kongressen?

Ved et tilfælde fandt jeg via facebook en gammel bekendt der boede I Kangerlussuaq. Jeg kontaktede Henrik, og det var ingen problem at opmagasinere min kuffert hos ham, mens jeg var afsted. Problem solved. Jeg lagde mig fast på at gå turen fra Sisimiut til Kangerlussuaq, og satte 9 dage af til at gå den, inden jeg skulle flyve videre til Nuuk.

Træningen op til at skulle afsted var ikke helt optimal. Jeg nåede kun fire ture på 11km stykket uden det store på ryggen men dog i højt tempo, så jeg måtte stole på grundformen, og tanken om at jeg har gået langt før, så det kan jeg vel gøre igen.

 

Turen

Dag 1
2Den 27. august boardede jeg flyet fra København til Kangerlussuaq og var på vej.
Alt var pakket både til vandretur og kongres. Jeg blev mødt af Henrik i lufthavnen, og fik parkeret min kuffert i hans lejlighed. Så var der også mulighed for at få pakket rygsækken om, så den var klar.

Tilbage i lufthavnen steg jeg på et DASH-8 fly der bragte mig til mit udgangspunkt, Sisimiut. Min rygsæk blev vejet i check-in til 16 kg med alt hvad jeg skulle bruge til 9 dage, det har betalt sig at skifte grej ud til noget lettere.

På grund af lave skyer måtte vi dog ligge og kredse over Sisimiut i tre kvarter inden hjulene ramte landingsbanen. Dagen var nu ved at gå på hæld, og med den sidste forsinkelse kom jeg først fra Sisimiut omkring kl 16. Måtte også lige stoppe og købe lidt gas, hvis ikke min pasta skulle koge i koldt vand.

Det begyndte at småregne da jeg kom uden for byen, men det kom i små byger, der ikke gjorde det store. Fandt en lille bæk inden opstigningen til fjeldplateauet, Qerrortusup Majoriaa (QM), hvor jeg satte lejr for natten.

Var kommet ca. 8 km. ind i fjeldet, nu var jeg på vej og jeg kunne læne mig tilbage og nyde min medbragte whisky. Vinden vendte i løbet af natten og kold luft blæste lige ind i ansigtet på mig og holdt mig vågen. Så jeg måtte op og vende åbningen på tarpen, så jeg igen fik læ. Den beslutning blev jeg glad for om morgenen.
3-5
Dag 2
6 Sne, sne, sne... Temperaturen på ankomstdagen havde været omkring 3-5 grader, men i løbet af natten faldt den til lidt under frysepunktet. Kombiner det med nedbør, og så... Nu var turen ud af soveposen midt om natten for at vende tarpen lige pludselig ikke så træls, som den forekom på det tidspunkt.

Jeg må indrømme, at jeg ikke lige havde kalkuleret med sne på den måde, og hvordan ville det se ud, når jeg kom længere ind i fjeldet? Overvejede lidt mine muligheder og besluttede at fortsætte. Hvis det så helt tosset ud oppe på QM, kunne jeg altid vende om, Sisimiut ville ikke være end max en halv dagsvandring væk.


Jeg bevægede mig opad. Terrænet var rimeligt nemt at navigere i på trods af det hvide lagen, der havde lagt sig i løbet af natten, så mine bekymringer i forhold til fremkommeligheden blev betragteligt mindre, efterhånden som jeg kom længere frem. Nød stilheden sammen med den enlige ørn der svævede over mit hovede, og spejdede forgæves efter polarræv og snehare, der havde sat spor i sneen, dog uden held.

79 Jeg kom ned i dalen på den anden side, hvor sneen var smeltet og stien var rimeligt synlig igen. Spiste frokost i Kangerluarsuk Tulleq hytten, hvor jeg fik selskab af en lokal rensdyjæger fra Sisimiut. Han fortalte at han havde boet i Sisimiut siden 1992, og havde aldrig set sne så tidligt på sæsonen. Efter en fælles kop kaffe tog vi afsked, og jeg fik det gode råd med videre om at passe på Qvitoq'erne (fjeldgængere/spøgelser); det ville jeg så gøre...

1011 Havde gået 12 km på fire timer og følte mig i ovenpå, ville se om jeg kunne nå Nerumaq hytten inden aften. Men da klokken nærmede 18 og jeg stadigt manglede en times tid, endte det med at jeg slog lejr for natten, efter en dag hvor jeg have tilbagelagt ca. 20 km og var ovenpå men sulten.

Dag 3
12Vågnede til fint vejr, men hurtigt trak skyerne sammen, og den første regndråbe faldt kort tid efter jeg var gået afsted. Det skulle blive dagens tema... Fik en kop kaffe i Nerumaq hytten og gik videre mod vest, samtidigt med at regnen slog over i slud. Havde heldigvis medvind hele vejen. Mødte flere andre vandrere der var på vej den anden vej, og de fleste så relativt medtagede ud af sne og slud lige ind i ansigtet gennem en hel dag.


Dagens rute var relativt flad, og da jeg nåede Innajuatoq hytten omkring kl 15, var beslutningen om at stoppe for dagen ikke svær at tage. Vejret var ikke blevet meget bedre i løbet af dagen, og jeg var gennemblødt. Skønt med fast tag over hovedet og mulighed for at tørre tøj og sko.


Jeg fik selskab af et par tyskere, der udelukkende gik efter kort i Cicerone guiden. Jeg tilbød om de ikke ville have mit Sisimiut kort, da jeg var overgået til Pingu kortet. Senere kom "rengøringsholdet" i form af Chrisis og hendes veninde (hun skrev lige kort i ACT-tråden), så aftenen var med godt selskab.

Dag 4
13En rigtig seng og fast tag efter en dag med regn er svært at give slip på, så jeg kom først afsted lidt over 10. Til gengæld var vejret fint, og dagen bød på tørre fødder - så kan man klare alt.


Så de første rensdyr og så endda en større flok. Ruten var nem at følge og markeringerne var rimelige, så det gik fint afsted hen over fjeldet.

Dagens rute var lidt mere kuperet end gårsdagens. Landskabet bærer tydeligt præg af sin alder, og højdemeterne er blødere end de mere skarpe i alperne, så tempoet kunne holdes rimeligt.

Nåede Eqalugaarniarfik hytten 1645, så med 19 km på seks timer var jeg godt tilfreds men også træt.

1415
Fik igen hyggeligt selskab af et midaldrende ægtepar fra England (Steve og Wendy), der havde vandret overalt i verden igennem 40 år og havde en masse gode historier, som de delte ud af i løbet af aftenen over et glas whisky.

Dag 5
Dagen ville byde på turens største vad over Oles Lakseelv (Itinneq). Steve og Wendy var, ligesom alle andre jeg mødte på turen, på vej mod Sisimiut og altså modsat min rute, og jeg fik råd og så billleder over, hvor de mente det var bedst at krydse.

Vejret var igen fint, ruten let at se og jeg fandt hurtigt stedet, hvor Steve og Wendy havde krydset. Der så ud til at være forholdsvis meget strøm, og dybden så rimelig ud. Fik smidt strømperne, og vadede forsigtigt ud... Det endte med lidt af et antiklimaks... Vandet nåede mig på intet tidspunkt til over knæene og strømmen var ingen problem.

Nu havde jeg siden planlægningen været spændt på, hvordan det skulle gå med det her vad, og så var det bare det... Nå, men i bund og grund var det jo godt nok, at det var i den grøft at historien endte. Selvom det havde været sjovere at kunne fortælle en sindssyg surviver-historie om middagsbordet når jeg kom hjem (men det ville selvfølgelig kræve, at jeg også kom hjem og ikke lå på bunden af Oles Lakseelv...).

1617
Med rene fødder fortsatte jeg 400 højdemeter op til en fantastisk udsigt tilbage over dalen, hvor Lakseelven flød afsted mod havet mellem Grønland og Canada. Nåede Ikkattooq hytten på toppen af fjeldplateauet til frokosttid, hvilket betød at jeg kunne indtage min mad i læ for den tiltagende vind.

Fortsatte ned ad bakke til søen Kangerluatsiartsuaq, hvor stranden lokkede med en fin plads for natten. Fik det også kombineret med en tur i bølgen blå og en tiltrængt vask. Fik samlet lidt grene og nød turens eneste bål. Havde tilbagelagt 21 km på 7 timer og var rimeligt ovenpå - god dag.

18-20
Dag 6
Min lejr ved søen viste sig at være næsten lige så god som en hytte. Jeg sov i hvert fald længe og kom først afsted ved 11-tiden, men jeg var foran planen og havde god tid. Fulgte ruten langs en elv der fobinder to af søerne. Dagen blev kort, og da jeg kom til kanocenteret 12 km efter jeg var startet, besluttede jeg mig for at det var den dag. Det viste sig hurtigt at være den rigtige beslutning. Skyerne var begyndt at samle sig kort før jeg ankom, og kort tid efter begyndte det at regne kraftigt. Der sad jeg godt i tørvejr med min kaffe og restituerede. Min venstre akillessene var begyndt at værke i løbet af dagen, og en truende tendinit fik ro.

Dag 7
Kom tidligt afsted efter en god restitueringsdag. Min akillessene var god og det var fint vejr - What more could one want? Stifindermæssigt var dagens rute ligetil, fulgte søen Amitsorsuaq i hele dens længde rimeligt tæt ved bredden.

Det viste sig egentligt at være lidt en hæmsko, da udsigten ikke ændrede sig synderligt, og når man kan se de næste 16 kilometer frem, føler man at det går meget langsomt, og at man ikke rigtigt kommer nogen vegne. Ankom til hytten Katiffik ved enden af søen til frokost.

21Gårsdagens regn havde via det lalve buskads sørget for at mine sko og strømper var våde; heldigvis var solen kommet frem og mens frokosten blev indtaget kunne sko og strømper få muligheden for at tørre en smule. Ifølge guiden var hytten anden overnatning når man gik fra Kangerlussuaq - altså havde jeg ifølge den endnu to overnatninger, men da klokken ikke var mange kunne jeg lige så godt fortsætte nogle timer endnu.


På solotur har jeg det åbentbart bedst med at lave noget - altså at gå! Terrænet var begyndt at ændre sig; det virkede mere fladt og mere ensartet. De stenede fjelde med sne på toppen var forsvundet og erstattet af mere brune farver uden de tidligere højder. Gik gennem disse efterårsfarver og så flere Canadiske gæs (ikke jakkerne...) både på jorden og på træk. Dagen endte ved en lille sø med et fint fladt underlag ved bredden - Lige stedet for mig og min tarp. Havde tilbagelagt 28 kilometer, som godt kunne mærkes i benene.

Så på kortet og overvejede morgendagens tur, der, takket være dagens stræk, ville bringe mig tilbage til Kangerlussuaq. Havde to muligheder: en kort og en lang. Enten kunne jeg gå til Kellyville (Amerikansk forskningsstation) og ringe efter en taxa, eller jeg kunne gå hele turen tilbage til Kangerlussuaq ad en støvet vej.

Den første mulighed virkede lidt fesen efter at have vandret igennem de grønlanske fjelde og så tage en taxa det sidste stykke... Den anden mulighed blev det altså. Så jeg nød den sidste aften i den fri grønlandske natur, og som et sidste adieu bød natten på de laveste temperaturer på turen.

Målte -8 grader på en vindstille nat med en skyfri himmel og frit udsyn til verdensrummet – Fantastisk!

Dag 8
22Det var en råkold morgen at vågne op til, hvor alle intuitioner sagde, at det var bedst at blive i den varme sovepose. Da jeg kom til lejrpladsen dagen forinden, havde jeg været nødt til at springe på lidt tuer ved søen i et forsøg på at undgå våde sko - Uden held. Nu var begge sko stivfrosne, og måtte lige en tur i soveposen mens morgenmaden blev indtaget, inden jeg kunne gøre mig forhåbnininger om at få dem på.


Jeg begav mig afsted på de sidste 32 kilometer i et par sko, der krævede en del skridt inden de var tøet helt op, men afsted det gik. Terrænet var fortsat klædt i brunt, men bød på lidt mere afveksling end gårsdagens sørute. Der var mange små bakker der gav en masse "hjørner" man skulle rundt om uden at kunne se, hvad der lå på den anden side. Rundede en af disse og var ved at falde over et par rener der gik og græssede. Tror vist vi alle tre blev lige overraskede over mødet, men det var kun renerne der tog flugten brølende og stærkt utilfredse over fredsforstyrren.


Kom hele tiden nærmere civilisationen, hvilket også begyndte at kunne ses. Nu kom DASH-8'eren flyvende i approachen til Kangerlussuaq og lidt senere fik jeg synet af Danmarksflyveren (Airbus 330 "Norsaq"), der lettede og satte kursen mod sydøst. Jeg nåede frem til den første hytte ifølge guiden - Hundesøhytten, som ikke er en hytte, men en træt gammel udbygget campingvogn. Et værre vrag men der var flere sengepladser, borde og stole, selvom jeg nok ville foretrække at telte ved siden af, hvis det kom til stykket. Fra nu af var det fast banet vej hele vejen til Kangerlussuaq.

2425

Gik videre og kom forbi Kellyville (kunne have været sjovt at få en rundvisning, men det krævede forudindgået aftale, og jeg havde også nogle kilometer der skulle tilbagelægges). Turen fra Kellyville bød ikke på det mest spændende natur, og jeg var begyndt at se frem til en burger med pomfritter. Så jeg satte fart på det sidste stykke. Efter en dagsdistance på 32 km. kom jeg frem til Kangerlussuaq med ømme fødder og en let akillessenebetændelse.
Jeg fik fat i Henrik, der havde sørget for, at jeg kunne låne en lejlighed af en af hans bekendte. Så jeg fik et langt varmt bad og en burger - begge dele tiltrængt! Dagen efter tog Henrik mig med op til indlandsisen (hvor den lange udagve af ACT egentlig starter/slutter, men på det stykke snød jeg og tog en Hilux), og dagen blev afsluttet med den store grønlandsplatte på restaurant Roklubben: Pukkelhvalscarpaccio, tørret hellefisk, narhvalsmattaq og rejer til forret og rensdyr- og moskusbøf til hovedret - Så blev turen ligesom rundet ordentligt af!
2827
Dagen efter igen tog jeg flyet til Nuuk til kongres med en masse gode kilometer i benene, fantastiske oplevelser i hukommelsen og smuk natur på nethinden.

Se flere artikler fra Outsites brugere her...


Skrevet: 22 hours 46 minutes ago af USkytte #17765
USkytte's Avatar
Tak for en dejlig artikel, som vækker gode minder. Gik ruten for nogle år siden - den modsatte vej - dog med støvler og telt. Og havde mareridtsagtige drømme i tiden op til afrejsen på grund af alle de dramatiske historier, jeg havde læst om Oles Lakseelv. Vi kom dog rimeligt civiliseret over den uden særlige problemer. Jeg troede egentlig, at der var bygget en bro over elven siden, men den er måske kun på tegnebrættet endnu.
Skrevet: 2 days 1 hour ago af Ljunggren #17760
Ljunggren's Avatar
Og så skylder jeg vist også, selvom jeg har været i dialog med author på mail, at takke for en rigtig god og spændende artikel.
Jeg har sat den op hvilket vist fremgår af et andet indlæg og det gør jeg gerne for alle der orker at sende en artikel og nogle billeder.
Man kan frit sende til min emailadresse: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. :)
Skrevet: 2 days 1 hour ago af Ljunggren #17759
Ljunggren's Avatar
Sandheden er at det ikke blæser som i Danmark hvor det stort set blæser mere eller mindre hver dag året rundt.
I Grønland er der enten stille eller det stormer en halv eller hel pelikan :)
Og så er det rigtigt at vejret i Kangerlussuaq pga indlandsisen og det stabile højtryk der altid ligger derinde så har de et helt specielt klima.
Skrevet: 2 days 3 hours ago af aammat #17757
aammat's Avatar
"det blæser aldrig i Grønland"..hmm
Der burde nok stå at det meget sjældent blæser i Kangerlussuaq (Sdr. strømfjord), vi har væsentlig flere storme i Grønland end i dk og det med vindhastigheder omkring og over orkanstyrke..
I september havde vi flere storm med vind over 27 m/s flere steder i Grønland, men Kangerlussuaq havde ikke nogen væsentlig vind - var selv deroppe 1 uge midt i September..
Skrevet: 2 days 5 hours ago af Ennamaria #17754
Ennamaria's Avatar
Tak for en herlig fortælling om en spændende vandring. Dejligt med billeder! Jeg var imponeret over, at du ikke havde telt med, men at det lader sig gøre, handler måske om det, René Ljunggren nævner: at det aldrig blæser i Grønland (det gør det vel en gang imellem).
Jeg bakker op om Terjes spørgsmål :)
Skrevet: 3 days 5 hours ago af Ljunggren #17752
Ljunggren's Avatar
Jeg har jo også nogle års erfaring med Grønland og det der med myg er noget underligt noget.
Jeg guidede engang en gruppe ind til 'Søen hvor isen kælver' ved kangerllussuaq. Det er den man når ved at vandre over byelven ad broen, ind forbi Granatfjeldet og videre ind til isranden.

To ugers vandring med det sædvanlige vejr i området hvilket er 4 dage høj som en dag overskyet og en dag med lidt regn og så forfra igen.

Jeg havde advaret folk om myg som jeg plejer, men der var ingen på hele turen - folk klagede og ville have penge tilbage for myggenet og myggeolie :)

Andre gange har det ikke været til at se horisonten for myg!
Skrevet: 3 days 6 hours ago af Shackleton #17751
Shackleton's Avatar
JEg tænkte at det var så sent på året at de måtte være væk. Året før, hvor vi gik i (ikke på...) bunden af Nuuk fjorden havde jeg også tarp med, men det var i slut juni... Faktisk var der ikke så mange myg, men der var millioner af fluer/knot eller hvad de nu hedder... Der kunne jeg godt have brugt et telt... :pinch:
Men bottomline - Der var hverken fluer eller myg der generede på denne tur :lol:

Rygsækken endte som sagt på 16 kilo fra start og det gik også fint - der var heller ikke blokmark eller lignende. Og jeg kunne virkelig mærke forskel i forhold til de gange jeg har haft støvler!
Skrevet: 3 days 6 hours ago af Terje #17750
Terje's Avatar
Tarpen: Du må have været sikker på, at der ikke var myg?

Sko: Jeg har selv gået en del i vandresko, også 10 dage i fjeldet, og finder, at det er langt mere behageligt end støvler. Selvfølgelig, hvis du ved du skal gå med tung rygsæk, eller i skråt, stenet terræn, skal du være agtsom.

Mine erfaringer siger, at 12 kilo (som hurtigt bliver mindre, når maden bliver spist) det går fint i trailrunners.
Skrevet: 3 days 7 hours ago af Shackleton #17749
Shackleton's Avatar
Tak for beskederne. Jeg tænker at lægge en pakkeliste op i løbet af næste uge og måske et kort.

@Georas: Jeg var meget i tvivl om det skulle være tarp eller telt. Endte med at vælge tarp af to årsager; 1) jeg havde været i Grønland før, så jeg vidste nogenlunde hvordan vejr og terræn ville være, og 2) der var hytter hele vejen, så hvis det gik helt galt havde jeg en plan B. Og tarp var det helt rigtige valg - synes man er mere i et med naturen.

@Terje: Tarpen er en Integral Designs Siltarp 1. måler 152x221 cm og vejer ca. 200gr. Den er måske lidt lille, man ligger lidt klemt hvis rygsæk m.m. også skal være i tørvejr, så en to-personers kunne godt være sneg sig ind på ønskesedlen til jul...
Soveposen er en Go Lite Adrenaline 20, hvor jeg havde en Mountain Hardwear conduit SL bivy ud over. Soveposen er sat til -7 grader og i kombination med bivy'en gik det fint nok - jeg lå ikke og svedte, men sov igennem uden at ligge og ryste af kulde.
Jeg stod og vaklede mellem støvler eller sko - endte med at vælge sko: Patagonia Karakuram. Fortrød det ikke et sekund, dejligt lette og med goretex. Alternativet var mine gode gamle Meindl Island pro, som jeg ved virker, men er usandsynligt tunge i forhold til skoene. Turen var min første med sko frem for støvler, men efter denne tur tror jeg det bliver svært for mig at ende i støvler igen... Jeg fik selvfølgelig våde fødder flere gange end jeg nok ville have gjort med støvlerne, men omvendt så tørrede skoene igen, hvilket støvlerne næppe ville have nået.
Omkring rutefindingen; så er ruten rimeligt afmærket. Terrænet er let læseligt i de store træk (op gennem dale m.m.) - selvom jeg nok var af den fastlagte rute mange gange, så var jeg altid på rette vej, men bare af en anden veksel.
Skrevet: 3 days 12 hours ago af Ljunggren #17748
Ljunggren's Avatar
Det fede ved Grønland er at det aldrig blæser :)
Skrevet: 3 days 20 hours ago af Georas #17747
Georas's Avatar
Også tak fra mig. Dejlig artikel med flotte billeder, meget inspirerende, og friskt gjort at tage hele turen solo og med tarp!
Skrevet: 3 days 22 hours ago af Terje #17745
Terje's Avatar
Dejligt at høre om en Grønlandstur. Det lyder som om, at navigation og at finde vej var en overkommelig opgave?

Vil du fortælle lidt om tarp, sovepose og skovalg?
Skrevet: 3 days 23 hours ago af Wittig #17744
Wittig's Avatar
Tak for fine fotos og inspirerende beretning...